Royal Greenland om rejer: - Det er ikke et granatchok for os

Samtlige rejefiskere og rederier ser nervøst på udsigten til langt mere restriktive kvoter for rejefiskeri i 2025.

Det skyldes, at forskere er kommet med nye tal, som viser, at rejebestanden er faldet. Derfor lægger de op til, at fiskere i 2025 bør fiske 22.500 tons færre rejer.

Ifølge Grønlands Erhverv kan det i værste tilfælde ende i faldende indtægter og fald i lønninger.

Også departementet for finanser siger, at det vil koste 50 millioner kroner i tabte indtægter til landskassen i rejeafgifter. Men det vil også skabe ringe i vandet i samfundet, da det vil koste et endnu ukendt beløb i person- og selskabsskatter.

Anderledes roligt tager Royal Greenland det.

Selv i scenariet, hvor den fremtidige totale mængde af rejer, der er tilladt at fiske - såkaldt TAC - kommer til at følge den videnskabelige rådgivning og resultere i et fald på 22.500 tons tager de det roligt.

Det fortæller Lars Nielsen, som er produktionsdirektør.

- Det er ikke unormalt for os, at bestanden går op og ned. Så det er ikke et granatchok for os - overhovedet. I realiteten har det ikke indflydelse for fiskeriet i 2025, fordi vi kan flekse vores kvote fra 2024.

Lars Nielsen uddyber, at Royal Greenland benytter sig af kvotefleks, hvor man overfører uopfyldte kvoter fra et år til et andet. Dermed får rederiet ikke begrænsninger for 2024 og 2025.

- Det får ikke nogen begrænsninger for vores muligheder for at fiske i 2025 om så TAC'en bliver sat til 80.000 eller 92.000 tusind tons.

Reddet af torskegilde

Selv hvis den dårlige bestand af rejer fortsætter, og TAC'en falder yderligere end forventet ligesom i 2016, så forventer Royal Greenland, at markedet for torsk opvejer for faldet i rejer.

For ligesom rejebestanden er faldet, så er torskebestanden steget.

- Vi forventer at kunne kompensere lidt i faldet af rejer. Umiddelbart ser vi positive tegn for torskebestanden i Grønland, fortæller Lars Nielsen.

I jeres seneste regnskab fortalte forpersonen, at I har skåret ind til benet, slanket organisationen og står ved en korsvej i 2024. Hvordan er udsigterne til fremtidige fyringer, hvis den lavere rådgivning bliver fulgt?

- Det er simpelthen for tidligt at sige. Det er ikke lig med, at vi skal lave tilpasninger, fordi vi får en periode med lavere rejekvoter. Det er sådan i fiskeri, at noget går op, og noget går ned, fortæller Lars Nielsen.

Arm i arm med erhvervet

Fra Royal Greenlands perspektiv er det nødvendigt, at TAC'en kommer til at følge den videnskabelige rådgivning på en måde, så det fremover redder rejebestanden og det fremtidige erhverv.

- Vi har tidligere haft TAC'er, som har været væsentligt lavere, end det vi kigger ind i nu. Og vi er en industri, der tilpasser os til svingende ressourcer. Og vi står 100 procent bag, at selvfølgelig skal fiskeri og TAC tilpasses, så bestanden har det godt; også om 10, 20 år og 50 år.

- Der er en lang tradition for i Grønland, at hvis den samlede industri kommer med en indstilling til landsstyret, så følger de den. Og vi forventer, at den samlede industri indstiller til, at vi følger de regler, der minimum er i vores MSC forvaltningsplan, altså en reduktion af TAC på 12,5 procent.

Russiske sanktioner

I både USA og Europa har Royal Greenland konkurreret med en høj import af russisk torsk. 

Og i 2022 valgte USA at forbyde en direkte import af torsken, men det forhindrede ikke de russiske skibe fra at ligge til havns i Kina, så kinesiske skibe stadig kunne importere torsken til de amerikanske markeder.

Men i år valgte den amerikanske regering at indføre et totalforbud mod importen af torsk fra Rusland. Og nu diskuteres der i Europa Kommissionen, om lignende sanktioner i EU.

Og det har en positiv indvirkning på Royal Greenlands fremtid, fortæller Lars Nielsen.

- Vi mærker bestemt en positiv prisudvikling i torsk i både Nordamerika og i Europa. Det skyldes blandt andet et dårligt fiskeri i Barentshavet kombineret med de her importbegrænsninger af russiske torsk i både Nordamerika og Europa.