VIDEO Derfor stiller journalister irriterende spørgsmål

Valgkampen er i fuld gang, og meget er på spil for både politikere, partier og borgerne. Det er måske årsagen til, at nogle journalister bliver anklaget for at tage parti, mens deres spørgsmål også bliver kritiseret.
Skrevet af Dorthea Johansen
19. november 2014 16:58
Versionist Sara K. Jakobsen

Kritik, kulegravning og det at bringe begge sider af sagen frem er nogle af de værktøjer, som journalisterne bruger i deres arbejde. KNR har mødt borgere på Nuuks gader, og de har forskellige meninger om, hvorfor de meget entusiastiske politikere bliver afbrudt af journalisten under valgdebatter. 

 Når de kommer til emnet og begynder at uddybe, så bliver de stoppet af værten.

- Det kan være, fordi der er en der råber, eller fordi journalisten vil frem med sit budskab. Derfor er der mange der kritiserer dem, det er ikke mærkeligt, fortæller Johannes Fly.

 

- Mange af gangene snakker de udenom emnet. Men når de så kommer til emnet og begynder at uddybe, så bliver de stoppet af værten, siger Isak Josenius.

Læs også Atassut sure på AG

Journalisterne bliver især kritiseret under valgkampene og kritikken kører uafbrudt på sociale medier som Facebook. Men det er den måde, journalisterne skal arbejde på, forklarer medieforsker.

- Det er rigtig vigtigt at sige, at når en journalist afbryder, så er det altså, fordi det prøver at stille spørgsmål på vegne at borgerne. De prøver at få nogle oplysninger frem, og de skal også være kritiske, siger medieforsker Naimah Hussain til KNR.

Medierne bliver kaldt for den fjerde statsmagt. De skal holde øje med, om politikerne gør deres arbejde ordentligt, ligesom det er på sin plads, at der bliver holdt øje med journalisterne.

Den fjerde statsmagt

Pressen er den fjerde statsmagt. Journalisterne skal holde øje med hele det politiske system og sikre, at demokratiet fungerer.

  • 1. Lovgivende magt (Inatsisartut)
  • 2. Udøvende magt (Naalakkersuisut)
  • 3. Dømmende magt (Domstolen)
  • 4. Den kontrollerende magt (Medierne)

 

- Jeg synes, at det er godt, at publikummet er vågent og holder øje med, at journalisterne gør, som de skal. Hvis de vil demonstrere eller vil lave det her Facebook og sige, at KNR er useriøs, så synes jeg, at det er okay. Det er jo godt, at der kommer noget debat, siger Naimah Hussain.

Journalister bliver beskyldt for, at de er IA’er eller Siumutter, afhængig af hvem der sidder i Naalakkersuisut.

Formanden for Grønlands Journalistforbund Mariia Simonsen kan også godt forstå folks reaktioner, men hun understreger, at det er en vigtig del af journalistens opgaver.

 

- Når politikerne begynder at snakke løs, kan det blive nødvendigt at afbryde dem, og det kan godt blive irriterende for lytterne. De folkevalgte og kandidaterne er gode til at snakke udenom og komme med utydelige svar, måske fordi deres ord eller løfter kan blive brugt imod dem senere hen, siger Mariia Simonsen. 

 

- Men, på den anden side skal journalisten på vegne af lyttere og borgere prøve at få et klart svar ved at gentage spørgsmålet og afbryde. Det er jo os, der spørger på vegne af borgerne, forklarer hun. 

 

- Journalister bliver beskyldt for, at de er IA’er eller Siumutter afhængig af, hvem der sidder i Naalakkersuisut. Men som sagt skal journalisterne stille sig i oppositionen og stille spørgsmål frem for at høre på, hvad der bliver sagt, så skal de se det fra en modsat vinkel, fortæller Mariia Simonsen.