Departement: Sponsorering og lykønskninger er ikke umiddelbart reklamevirksomhed
Departementet for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling er i øjeblikket ved at regne på, hvor mange indtægter KNR har ved reklamer, og hvor meget de dermed skal kompenseres for, hvis Naalakkersuisuts forslag om at fratage KNR muligheden for at sende reklamer på tv og radio, træder i kraft ved årsskiftet.
Naalakkersuisut vil nemlig gennem finansloven for 2016 sørge for at kompensere KNR, blandt andet ved at flytte penge fra de nuværende støtteordning rettet mod landets øvrige medier over til KNR.
Læs også Andreas Uldum: Demokratiet tager ikke skade af, at man fjerner en bilreklame
- Vi er ikke helt færdige med at kigge på det. Men det er formentligt mellem to og tre millioner, uden at jeg kan sige det mere præcis lige nu, hvor vi lige skal være færdige med at kigge på det sidste. Men det er sådan i den omegn, når vi taler nettoindtægten på reklamedelen, fortæller afdelingschef i departementet for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling, Daniel Gottrup.
At tallet er en del lavere end det, som KNR's direktør Jacob Abelsen meldte ud i går, at KNR har af indtægter på reklamedelen - nemlig over 4 millioner kroner - er der en naturlig forklaring på.
Læs også Direktør for KNR: Det er uklart, hvad Naalakkersuisut vil
En del af de indtægter, som KNR har via meddelelser, lykønskninger og sponsorerede live-transmitteringer af sportsbegivenheder, bliver nemlig ikke regnet med af departementet, da det indtil videre ikke regnes som reklamevirksomhed.
- Nej. Det vi arbejder med skal selvfølgelig til politisk godkendelse. Men det vi arbejder med nu er reklamedelen, og ikke lykønsknings- eller sponsordelen, fortæller Daniel Gottrup.
Ved mindre, at politikerne vælger ikke at godkende departementets arbejde, vil meddelelser, lykønskninger og sponsorerede live-transmitteringer af sportsbegivenheder altså fortsat lovligt kunne være en del af KNR's sendeflade.
