Den danske regering forventer underskud på op mod 197 milliarder i 2020
Den danske finansminister Nicolai Wammen (S) forventer et offentligt underskud i Danmark på op mod 197 milliarder kroner i 2020.
Det fremgår af nye beregninger for økonomien i 2020.
- Og selv om de mange tiltag og hjælpepakker, der er besluttet under coronakrisen, kan forebygge langvarige negative konsekvenser, så kan det ikke undgås, at 2020 bliver et år med stor tilbagegang, og at den offentlige saldo vil udvise et stort underskud, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ SAS afskediger halvdelen af de ansatte
Nicolai Wammen siger, at situationen for dansk og international økonomi er "dybt alvorlig".
- Men vi begynder at se, at hjælpepakkerne har en virkning, og vi er gået i gang med en langsom og kontrolleret genåbning af samfundet igen, lyder det fra Wammen.