Demonstration mod nye afgifter: Nok er nok!
De nye højere afgifter fik onsdag eftermiddag folk på gaden i Nuuk. For selv om temperaturen var minus 12 grader, og det var bælgmørkt, var bymidten proppet med mennesker.
Hvor mange, der var, er der ingen, der præcist ved. Grønlands Politi havde før demonstrationen fået en melding om, at 350 til 400 mennesker ville deltage. Men KNR’s udsendte vurderer, at mindst 1000 demonstranter var dukket op for at protestere imod de nye afgifter, som Naalakkersuisut indførte ved midnat natten til tirsdag. Og derfor var der indkaldt til demonstration flere steder i landet onsdag eftermiddag.
- Ifølge de nye afgifter stiger en pakke cigaretter fra 82 kroner til 86,50 kroner.
- En pose sukker får næsten samme prisstigning: Fra 21,95 i dag til 26,50 kroner.
- En Carlsberg flaskeøl stiger fra 18,50 kroner til 19,25.
- Også slik bliver dyrere:
- En pose Haribo, der vejer 375 gram, koster i dag 65 kroner. Den stiger til 67 kroner.
- Små chokoladebarer bliver cirka 50 øre dyrere.
Kilde: Brugseni
- Jeg er med, fordi jeg synes, at der er for meget hovsa-lovgivning. Finansloven rammer for skævt. Nok er nok, siger Martin Labansen.
Hvorfor er det ikke godt, at Naalakkersuisut hæver afgiften på usunde ting for at fremme sundheden?
- Hensigten er god, men den rammer skævt. Det er en dårlig beslutning, fordi den sker på bekostning af, at der spares andre steder.
Børnenes år??, står der på skiltet. Kim Kielsen har kåret året i år som børnenes år.
Ifølge Naalakkersuisut skal afgifterne på slik, chokolade, alkohol og tobak være med til at forbedre sundheden - men pengene fra de nye afgifter er også en vigtig indtægt, der skal dække huller i finansloven.
Det, som Naalakkersuisut betegner som den sundhedsfremmende afgiftspakke, skal hente omkring 182 millioner kroner i de næste fire år. Til gengæld bliver selskabsskatten nedsat med fem procentpoint. Og det vil koste landskassen 162 millioner kroner i de næste fire år.
LÆS OGSÅ Vittus om afgifter: Ja, de gør ondt, men er nødvendige
Og lige præcis det faktum falder demonstranterne for brystet.
- Man kunne vente med at nedsætte selskabsskatten. På den her måde rammer afgifterne forkert, siger Martin Labansen.
Får de nye afgifter dig til at spise mindre sukker og slik?
- Det tror jeg ikke. Jeg spiser det, jeg plejer – det bliver bare dyrere.
Paalu Bisgaard og Martin Labansen
Paalo Bisgaard er heller ikke begejstret for de nye afgifter.
- De rammer egentlig ikke mig personligt – de rammer de svage i samfundet. Og de lider nok i forvejen. Jeg synes egentlig at det er fint at sænke selskabsskatten for at åbne op for flere arbejdspladser – men om det kommer til at virke – det må vi se, siger han.
LÆS OGSÅ Lige før nye afgifter: Brugseni har solgt 12 gange så meget sukker
Og han tror ikke på, at dyrere smøger får færre af os til at ryge.
Ifølge Befolkningsundersøgelsen for sidste år ryger 52 procent her i landet dagligt. Og antallet er faldende. Tal fra de tidligere befolkningsundersøgelser viser, at andelen af dagligrygere faldt fra 68 procent i 1993 til 57 procent i 2014.
LÆS OGSÅ Kunder i Brugseni om nye afgifter: Fornuftigt - eller helt vildt åndssvagt
- Vores forbrugsadfærd bliver ikke ændret, bare fordi priserne bliver hævet. I fællesskab kommer vi til at betale mere, men det rammer de svageste. Den effekt får det, og derfor er jeg her. Hvis det virkelig handler om at fremme sundhed, så kunne politikerne have gjort alt muligt andet. Jeg køber ikke politikernes argument om, at afgifterne skal fremme folkesundheden… det gør jeg ikke, siger Paalo Bisgaard.
Poul Henriksen
Poul Henriksen kalder de nye afgifter for en kollektiv afstraffelse.
- Afgifterne er hul i hovedet. Det er kollektiv afstraffelse, fordi politikerne ikke gør deres arbejde. De skulle hellere til at få den milliard tilbage i statskassen, som folk skylder. Hvorfor skal folk have lov til at skylde penge på den måde?, siger han og henviser til den milliard kroner, som statskassen mangler i form af ubetalt gæld fra borgerne.
En af de helt store poster er ubetalt underholdsbidrag. Beløbet på det er alene er 400 millioner kroner, og i gennemsnit skylder hver borger næsten 18.000 kroner til det offentlige.
En demonstrant hælder sukker ud på trappen foran Inatsisartut.
