Vittus om afgifter: Ja, de gør ondt, men er nødvendige

Nalakkersuisoq for finanser forsvarer de pludselige stigninger i visse afgifter med, at de er sundhedsfremmende.
Vittus Qujaukitsoq (NQ) anerkender, at det ikke er særligt populært at tage penge fra den enkelte borgers pung. Men det er nødvendigt, siger han. Foto © : Ane-Marie Petersen / KNR
Skrevet af Ane-Marie Petersen
20. november 2019 17:01

Lige siden nyheden om pludselige prisstigninger på slik, alkohol og cigaretter kom mandag, har det haglet ned med kritik. Og kritikken kommer ikke kun fra de borgere, som KNR mødte i Brugseni tirsdag formiddag, den kommer også fra lønomdtagerorganisationen SIK.

SIK er nemlig ikke sikker på, at de nye afgifter vil hjælpe på fokesundheden, sådan som naalakkersuisoq for finanser argumenterer for. 

Vittus Qujaukitsoq (NQ) anerkender, at det ikke er populært at tage penge fra den enkelte borgers pung, men han er dog stadig overbevist om afgifternes gode effekt på den enkelte borgers sundhed. 

- Afgifterne gør ondt, men man skal se på, hvad det er, der bliver pålagt afgifter. Jeg synes, at man skal tænke på, hvor stor en betydning det har for vores sundhed – og giver os mulighed for at tænke på ændring af livsstilen til det bedre, siger han.

LÆS OGSÅ Nye afgifter udløser demonstrationer: Vi bliver dårligere stillet

  • Ifølge de nye afgifter stiger en pakke cigaretter fra 82 kroner til 86,50 kroner. 
  • En pose sukker får næsten samme prisstigning: Fra 21,95 i dag til 26,50 kroner.
  • En Carlsberg flaskeøl stiger fra 18,50 kroner til 19,25.
  • Også slik bliver dyrere: 
  • En pose Haribo, der vejer 375 gram, koster i dag 65 kroner. Den stiger til 67 kroner.
  • Små chokoladebarer bliver cirka 50 øre dyrere.
    Kilde: Brugseni

Afgifterne på blandt andet cigaretter, alkohol og chokolade skal gøre os sundere og være med til at lukke et gabende hul i finansloven, lyder det fra Naalakkersuisut.

Oppositionen kritiserer afgiftstigningerne for at ramme socialt skævt, men det er Vittus Qujaukitsoq ikke enig i.

- Alle borgere bliver ramt af dette. Så det er ikke kun de mindre bemidlede. Vi skal alle løfte samfundsbyrderne, siger han.

Nedsat selsskabskat skal skabe flere arbejdspladser

Så nogle afgifter bliver dyrere - til gengæld bliver selskabsskatten nedsat med fem procentpoint. Og det vil koste landskassen 162 millioner kroner i fire år. 

Selskabsskatten er nemlig for høj her i landet i forhold til lande, vi konkurrerer med, mener Vittus Qujaukitsoq.

- Det er nødvendigt med nye arbejdspladser. Hvis vi derfor skal gøre det bedre at skabe arbejdspladser gennem skatteindtægter på overskud, skal rammerne for erhvervslivet kunne sammenlignes med lande, vi konkurrerer med. Kun på denne måde kan vi skabe større omsætning i samfundet. siger han.

LÆS OGSÅ Lige før nye afgifter: Brugseni har solgt 12 gange så meget sukker

- Vi bliver nødt til at have stabile rammer om det, hvis Grønlands økonomi skal vokse. Her kommer minedrift, turistindustri, fiskeri og meget mere til at være af afgørende betydning for rammerne, siger naalakkersuisoq for finanser. 

Men for at landskassen kan balancere, indfører politikerne afgifter til 180 millioner kroner. En kobling, som både IA og Samarbejdpartiet finder i øjefaldende. 

Men det er ikke sådan, man skal anskue finansloven, mener Qujaukitsoq.

- Der er mange projekter, vi skal finansiere. Derfor kan man ikke bare sige, at afgifterne bliver forhøjet på grund af én udgift.