Demokraterne vil skære i politikernes løn

Demokraterne vil skære i lønnen, og eftervederlaget for pensionerede politikere. Forslaget vækker modstand hos Partii Naleraq og Siumut. IA frygter, at det kan skræmme unge væk fra politik.
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
29. april 2015 05:00

Der skal spares, hvor der spares kan. Det gælder også på udgifterne til Inatsisartut-politikernes løn og eftervederlag.

Det mener Demokraterne, der igår - under Inatsisartut-samlingen - præsenterede deres forslag til, hvordan man kan skære i Inatsisartut-medlemmernes løn.

Randi Vestergaard Evaldsen (D) mener, at det er uretfærdigt, at politikerne får en hel måneds løn, selvom de først starter det politiske arbejde i Inatsisartut i slutningen af måneden. Det skal heller ikke være muligt at få udbetalt eftervederlag - en form for løn, man får efter, man er stoppet i politik - i op til et år.

- Vi har for lang tid at gå på, når vi stopper som politikere. Med hensyn til løn, så synes jeg, at det er fuldstændig grotesk, at jeg skal få løn for en måned, hvor jeg ikke har lavet noget. Det sker vist ikke andre steder, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

IA: Forslag kan skræmme unge væk fra politik
Demokraterne vil ændre reglerne, så det kun er muligt at få løn i op til 6 måneder. Samtidig skal længden på ens virke i politik afgøre, hvor mange måneders eftervederlag, man kan få. Jo længere tid i politik, jo længere tid med eftervederlag.

Forslaget vækker modstand hos både Inuit Atagatigiit, Partii Naleraq og Siumut.

IAs politisk ordfører Naaja Nathanielsen er klar til at ændre reglerne, så man ikke får løn, før man starter i Inatsisartut.

Hun vil til gengæld ikke støtte Demokraternes forslag til ændring af vederlagene. Det kan få færre unge til at gå ind i politik, siger hun.

 - Man risikerer at gøre det sværere at lave et generationsskifte i politik, fordi man gør det mindre attraktivt for nye politikere. Mit eget forslag er, at man kan give otte måneders eftervederlag til alle, når der bliver udskrevet valg - uanset om man har siddet i kortere eller længere tid, siger hun.

Naaja Nathanielsen mener i øvrigt, at de folkevalgte er deres løn værd, som den ser ud lige nu.

- Vi er mange, der oplever, at man får en dårligere timeløn af at gå ind i politik. Man arbejder samtidig døgnet rundt, hvilket går ud over familien og venner. Men skal man straffe folk bagefter? Vi skal give politikerne nogle ordentlige rammer, der gør, at de gider brænde for deres passion og gøre deres arbejde, siger hun.

Svært at få job som eks-politiker
Hos både Siumuts Nikolaj Jeremiassen og Partii Naleraqs Hans Enoksen afviser man blankt forslaget. Pengene er helt nødvendige efter et liv i politik, siger Hans Enoksen.

- Når man er trådt ud som både Inatsisartut-medlem eller Naalakkersuisoq, så kan det være rigtigt svært at få arbejde.
Man bliver jo set på som politiker, og hvilken (politisk, red.) farve man har. Derfor kan man ikke få arbejde lige med det samme, siger han.

Randi Vestergaard Evaldsen, der har sin første periode i Inatsisartut, kan ikke genkende job-problematikken.

- Jeg ved ikke, hvad de bygger det på. De medlemmer vi har haft i Demokraterne, har alle fået arbejde med det samme og de har ikke ventet i et år. Jeg ved ikke, om der er forskel på kvalitet, eller hvad der gør, at de ikke kan få arbejde, siger hun.

Eftervederlag afhænger af år i politik
En politiker får omkring 35.000 om måneden før skat i eftervederlag efter at være stoppet i politik. Det er forskelligt, hvor mange måneder den enkelte politiker får eftervederlag. Man har ret til 1½ måneds eftervederlag, for hvert år man har siddet i Inatsisartut. Man kan dog mindst få eftervederlag for tre måneder og højst tolv måneder, oplyser Bureau for Inatsisartut.

Forslaget behandles nu i udvalget for forretningensordenen og 2. behandles 19. maj.