Demokraterne om krav til Abelsen: Vi regner med, at hun rykker sig nu

En samlet opposition og Demokraterne kræver, at Naalakkersuisut beder Danmark om mere hjælp til det sociale område.
Naalakkersuisoq for uddannelse Nivi Olsen
I et beslutningsforslag skriver Partii Naleraq, Demokraterne, IA, Samarbejdspartiet og Atassut under på, at Naalakkersuisut skal bede den danske stat om nye ressourcer til socialindsatsen i Grønland. Arkivfoto Foto © : Knr
Skrevet af Sara K. Jakobsen
23. maj 2019 08:05
Versionist Simon Uldum -

Et flertal i Inatsisartut kræver, at Naalakkersuisut beder om hjælp fra Danmark til socialområdet. Og Demokraternes Nivi Olsen forventer, at Martha Abelsen (S), der er naalakkersuisoq for sociale anliggender, efterlever kravet. 

- Vi regner med, at hun rykker sig. Jeg vil dog ikke stå her og sige, at hun skal gå af, hvis hun ikke gør, som der bliver sagt. Jeg vil hellere i dialog med hende, siger Nivi Olsen fra Demokraterne til KNR.

Overgreb i Tasiilaq

I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.

Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.

Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.

Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.

Det politiske flertal består ud over Demokraterne af Partii Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Samarbejdspartiet. Det er altså alle samtlige partier i oppositionen plus støttepartiet Demokraterne, der kræver handling fra Martha Abelsen nu.

De har alle skrevet under på et beslutningsforslag, hvor de kræver, at Naalakkersuisut beder om yderligere hjælp fra Danmark for at få løst de mange sager om seksuelt misbrug, der har hobet sig op hos de sociale myndigheder.

LÆS OGSÅ Flertal sætter maksimalt pres på Naalakkersuisut på socialområdet

Flertallet har bedt Naalakkersuisut om at finde ekstra bevillinger.

Baggrunden er de seneste ugers massive diskussion om netop den sociale indsats over for socialt udsatte børn. En debat, der brød ud efter DR-Dokumentaren Byen hvor børn forsvinder, der satte fokus på massive udfordringer på socialområdet for børn og unge i Tasiilaq.

Socialrådgivere og psykologer

Grønland ikke kan løfte opgaven alene, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Muté Bourup Egede.

- Vi må indse, at vi ikke har tilstrækkelige midler til at kunne yde hurtig hjælp, siger han.

Det har Martha Abelsen dog ind til videre afvist. Hun vil først vide mere om de konkrete problemer og planlægger derfor et besøg til Tasiilaq i slutningen af maj.

LÆS OGSÅ Tasiilaqs problemer findes også i resten af landet

 

Sagen kort
DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.

Men problemernes omfang er åbenlys, påpeger Nivi Olsen fra Demokraterne. Sammen med de øvrige partier, der har skrevet under på beslutningsforslaget, ønsker hun, at den danske regering yder hjælp i form familierådgivere, psykologer og andre socialarbejdere, som kan hjælpe med de sociale sager der har hobet sig op.

- Det er primært de faglærte medarbejdere, vi har brug for. Hvis vi kan få hjælp af dem, så vil vi være meget taknemmelige, siger hun.