Debat i Katuaq: Kunst og kulminer

Kan frygten for, hvad en mine i barndomsbygden betyder, formuleres i en sang, et digt eller som maling på et lærred? Det var lagt op til debat, da erhvervslivet og kunstnere torsdag aften debatterede deres tanker om naturressourcer og ytringsfrihed.
27. juni 2015 12:00

- De har netop fundet olie, nu skal oliens udvindes, men hvad skal vi med det? sang sangerinden Nivi Nielsen, da der torsdag aften var debat i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Men kan frygten for, hvad en mine i barndomsbygden betyder, formuleres i en sang, et digt eller som maling på et lærred? 

Det var et af spørgsmålene, da kunstnere og erhvervslivet debatterede deres tanker om naturressourcer og ytringsfrihed.

Læs også By møder natur i kunstudstilling i Sisimiut

Den fælles hukommelse er gået tabt, sagde Journalist Elna Egede og drømmen om millionerne, som råstofferne skulle skaffe, kom på et tidspunkt, hvor landet ikke havde en eneste aktiv mine:

Journalist Elna Egede mindede publikum om, at der har været mineri Grønland siden 1850'er - vi har glemt, at vi længe har levet side og side.

 

Finanssektoren maner til ro
Hos kunstnerne er frygten for angreb på naturen nærværenden også selvom drømmen om Grønland som det nye råstof paradis har lange udsigter, ifølge vicedirektør i Grønlandsbanken, John Jakobsen:

-Vi gik i selvsving over det. På det tidspunkt troede vi, at det var det vi skulle leve af de næste 50 år. Jeg kan bare sige, det kommer ikke til at ske.

Men alligevel kan frygten for forurening om ødelæggelse mærkes.

Læs også Naturresurser kan ikke genskabes

Nej tak til atomkraft
Kunstner Bolatta Silis-Høegh fortæller i et videointerview fra Danmark, hvordan hun fik det fysisk dårligt, da nultolerancen blev ophævet. Hun malede næsten manisk minderne fra barndommen i Sydgrønland for at komme af med sin frygt. Hun var utilpas og hovedet dunkede. Hun oplevede i forvejen, at det var for meget vold mod kvinder, nu skulle der også drives vold mod naturen.

- Jeg er vokset op med ”Nej til Atomkraft” og husker stranden med min far i Danmark, som pegede på atomkraftværket Barsebäck og fortalte, at sker der en ulykke der, så er København væk, sagde Bolatta Silis-Høegh.

Så selv om hun ved, at ressourcerne også kan skabe vækst og energi, er tankerne om uran negative, og hun tror ikke på, at en ulykke kan veje op for den energi.

Læs også 'Råstofdirektoratet gambler med vores natur'

Arrangementet er del af et omrejsende norsk projekt om olie og litteratur, som rejser rundt for at undersøge forbindelsen mellem kultur og industrien.

Følelserne er de samme fra Sydamerika til Grønland
Med fra Norge var forfatter Kjartan Fløgstad, som har skrevet en lang række romaner og fagbøger om blandt andet mineindustri. 

Han fortalte, at en af de ting, han oplevede gik igen, var, at oprindelige folk over alt i verden igennem tiden har følt det angreb mod naturen, når naturens ressourcer blev industrialiserede.

Et angreb som alle kunstnerne, der deltog i arrangementer i Katuaq, kunne nikke genkendende til.