'Råstofdirektoratet gambler med vores natur'

Arbejdet med miljøvurderingerne for Vestgrønland - hvor der lige nu bliver boret efter olie to steder - er gået alt for stærkt sammenlignet med andre områder i Grønland. ICC og Avataq kritiserer nu Råstofdirektoratets arbejdsgange.
Skrevet af Naimah Hussain
06. juli 2011 12:50

ICC og Avataq melder sig nu i koret af kritikere, der mener at hele processen omkring miljøvurderingerne i forbindelse med olieaktiviteterne foregår uden borgerinddragelse og nærmer sig et hazardspil med vores natur:

-Vi har hele tiden sagt, at de tilladelser, der bliver givet fra Råstofdirektoratet går alt for hurtigt. Man giver ikke den nødvendige tid til at lave ordentlige svar til Råstofdirektoratet. Og det her viser jo bare, at man tager beslutningerne hen over hovedet på folk, siger næstformand for Avataq, Pîtánguak' Tittussen og henviser til, at miljøvurderingen for Vestgrønland er blevet lavet på godt 4 måneder, mens det for andre områder har været en proces, der har taget over tre år fra de strategiske miljøvurderinger bliver skrevet til et olieselskab rent faktisk begynder at bore.

ICCs miljørådgiver, biologen Parnuna Egede er enig i, at processen er blevet presset igennem alt for hurtigt:

-Vi mener, at det er et generelt problem med det her tidspres og de hurtige sagsgange. Også for befolkningen. Det giver ikke den fair, uafhængige, upartiske og gennemsigtige proces, som borgerne har krav på, siger Parnuna Egede, der er bekymret for de vurderinger der bliver lavet, fordi tidspresset betyder, at f.eks. Naturinstituttet kun kan nå at forholde sig til de mest presserende problemer og derfor ikke får lavet de grundige vurderinger, der er behov for.

Parnuna Egede frygter, at det er naturen, der kommer til at betale prisen for myndighederne og olieselskabernes hastværk:

-Hvis vi bliver ved med at køre med denne her proces med alt for hurtige myndighedsbehandlinger og manglende borgerinddragelse, og i det hele taget ikke tid nok til at lave undersøgelserne, så vil vi blive ved med at gamble med vores miljø og ressourcer. Og så kan vi risikere at skyde os selv i foden i længden.

Men hvilke konsekvenser har det, at de uvildige miljøvurderinger ikke får tid nok?

-Jamen, når vi ikke har alle informationer på plads, kan vi risikere, at overse nogle vigtige ting og det kan gå udover os selv. Vi kan komme til at skade de levende ressourcer, som vi er så afhængige af.

ICC er derfor meget betænkelig ved olieboringsaktiviteterne i havet i Vestgrønland, og mener, at miljøvurderingerne bør tage mindst et par år - og altså ikke de 4 måneder, som DMU og Grønlands Naturinstitut har haft i dette tilfælde.

Også Avataq efterlyser mere inddragelse og åbenhed. Næstformand Pîtánguak' Tittussen mener, at en lang række spørgsmål står ubesvaret hen.

-Hvordan er påvirkningerne med hensyn til de seismiske undersøgelser på dyr og fisk og havpattedyr, spørger Pîtánguak' Tittussen og fortsætter:

-Hvis der sker et uheld, og det går udover fiskernes muligheder, hvordan vil man så forholde sig til det fra Råstofdirektoratets side?

Avataq foreslår i stedet en opdeling af instanserne, så Råstofdirektoratet tager sig af licensuddeling, mens det - som i Norge - er et Petroleumstilsyn, der tager sig af miljødelen, så man får skilt tingene ad og sikret den nødvendige åbenhed og uafhængighed.