Valg 2014 De svigtede børn

Valgdebatten stiller i aften skarpt på de omsorgssvigtede børn, som trods mange tiltag stadig er et kæmpestort problem for landet.
Det er desværre langt fra alle børn, der er så glade som disse.
Det er desværre langt fra alle børn, der er så glade som disse. Foto © : Børnepanelet
Skrevet af Walter Turnowsky
18. november 2014 11:26

Omkring hver fjerde barn i Grønland oplever omsorgssvigt. Størstedelen af disse børn oplever, at far eller mor dagligt er beruset. En fjerdel af pigerne fortæller, at de har været udsat for et seksuelt af overgreb fra en voksen. Og det er også næsten en fjerdedel af de unge, der har haft tanker om selvmord, hvor 18 procent har et selvmordsforsøg bag sig.

Læs også Ilimmarfik svarer på kritik

Det er de dystre tal, der danner baggrunden for aftenens valgdebat. Der har de seneste år været stigende fokus på problemerne, og der er blevet sat ind på en række punkter. Der bliver brugt stadig flere penge på de udsatte børn, og indsatsen bliver mere og mere professionel. Men antallet af børn med store problemer falder tilsyneladende ikke, snarere tværtimod.

Læs også Psykolog: Ikke brug for flere rapporter

I aftenens debat skal partierne komme med deres bud på, hvad man skal gøre for at mindske antallet af svigtede børn.

Debatten bliver sendt på grønlandsk kl. 19.30 og dansk kl. 21.00 både på KNR TV og Radio. De kan ses simultantolket på KNR2.