Naalakkersuisoq om kritik fra Tilioq: De har også et ansvar

Onsdag var det sidste chance for at komme med sine indvendinger i forhold til det forslag til en ny handicaplov, som naalakkersuisut sendte i høring tilbage i april. 

Det har da heller ikke skortet på kritikken - blandt andre fra landets handicaptalsmand, som kaldte lovforslaget for skuffende og mere af det samme.

Nu kommer manden med ansvaret for loven, som nu er færdig med at være i høring, på banen.

Aqqaluaq B. Egede forstår kritikken og indrømmer, at Grønland godt kan gøre mere for at løfte handicapområdet: 

- Jeg bemærker, at der er blevet reageret stærkt fra Tilioqs side. Hvis Tilioq er bekymret, kan jeg også godt forstå det. Vores indsats for at forbedre forholdene for handicappede i dag har betydelige svagheder.

Tilioq har også et ansvar

Men der stopper forståelsen også. Aqqaluaq B. Egede fortæller om, hvordan han som naalakkersuisoq har deltaget i seminarer, været på besøg på boenheder og holdt utalige møder.

Derfor mener han også, at Tilioq har et ansvar for, hvordan lovforslaget ser ud: 

- Hvis dette skal gennemføres, har vi brug for, at Tilioq prioriterer, hvad der skal finansieres, og hvad det kommer til at koste, siger han og fortsætter: 

- Hvis de ikke kan tage den opgave på sig, kan vi fra departementet selv vurdere, hvordan forskellige initiativer skal prioriteres, og hvordan det vil påvirke økonomien.

En stor del af kritikken fra Tilioq gik på, at naalakkersuisut ikke var gode nok til at lytte til dem, som det hele handler om. 

Et var, at de ikke lytter til organisationer som Tilioq, men endnu værre var det, at man ikke havde haft landets personer med handicap med på råd, mente handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.

- Selvfølgelig følger vi med i de enkelte handicappedes klager langs kysten, og det står klart, at vi skal blive bedre til at forstå, hvordan vi arbejder langsigtet fremfor år til år, siger Aqqaluaq B. Egede. 

Overholder ikke internationale aftaler

Høringsfristen kommer under en uge, efter at repræsentanter fra naalakkersuisut var nede ved FN’s handicap-komité for at forklare og forsvare, hvordan personer med handicap bliver behandlet her i landet. 

En optræden, som handicaptalsmanden ikke just var imponeret over. Sammen med Rådet for Menneskerettigheder slog de fast, at de ikke mente, at Grønland lever op til de konventioner, naalakkersuisut har forpligtet sig til på området. 

Det er en kritik, som Aqqaluaq B. Egede tager til efterretning. Men heller ikke meget mere end det: 

- Målet er selvfølgelig, at vi nærmer os internationale aftaler, og der er også blevet arbejdet på med det formål at forbedre vilkårene for handicappede i vores land.

Stort land - store udfordringer

Ifølge Aqqaluaq B. Egede er en stor del af forklaringen på, at det går så langsomt med at leve op til internationale aftaler, vores lands størrelse.  

Geografien står simpelthen i vejen for de gode hensigter: 

- Det kan være sandt, at vores indsats for handicappede i landet stadig i høj grad er forsinket, da vi har meget store opgaver foran os. Desuden er transportforholdene fra by til by meget forskellige, og derfor er vores sammenligningsgrundlag med andre lande ofte begrænset.

- Det er nødvendigt, at vi følger op gennem lovgivning. Vi kan ikke opnå alt på én gang, men den vej, vi ønsker at skabe, er mod en bedre retning, og det er nødvendigt at udvikle lovgivningen. Når det er opnået, har vi også brug for en klarere prioritering af økonomiske midler.

Og her kaster Aqqaluaq B. Egede igen bolden - og ansvaret - tilbage på Tilioqs banehalvdel:

- Det er meget svært at arbejde år for år, og derfor skal vi i naalakkersuisut planlægge langsigtede partnerskaber. Jeg har derfor på vegne af regeringen anmodet Tilioq om at prioritere økonomien og udarbejde en liste over opgaver og handlinger i prioriteret rækkefølge, afslutter han.