Dansk socialminister sender brev til kommuner om omstridte forældretests

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, vil sende et brev rundt til de danske kommuner med opfordring om at overveje at stoppe brugen forældretests. Det sker efter et møde med naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA).
- Det er helt afgørende, at der ikke bruges tests, der ikke tager behørigt højde for dette (grønlandsk kultur og sprog, red.), og anvendelsen af tests i sådanne tilfælde bør efter min opfattelse stoppe, skriver Sophie Hæstorp Andersen i et skriftligt svar til KNR. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
20. november 2024 11:55

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), reagerer nu i sagen om danske kommunernes brug af forældretests på grønlandske forældre i anbringelsessager.

Det sker efter, at ministeren fredag i sidste uge holdt møde om sagen med naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA).

Ifølge Aqqaluaq B. Egede lovede socialministeren, at hun vil sende et brev rundt til de danske kommuner om at stoppe brugen af testene.

Men det er ikke helt så enkelt. Kigger man på lovgivningen, er det nemlig kommunalbestyrelserne i de danske kommuner, der fastlægger sagsbehandlingerne. Dermed har socialministeren ikke beføjelse til at beslutte, hvorvidt kommunerne skal bruge de omstridte tests.

- Som social- og boligminister vil jeg dog opfordre til, at kommunerne i sager med familier med grønlandsk baggrund konkret overvejer at stoppe brugen af de kritiserede tests, skriver Sophie Hæstorp Andersen i et skriftligt svar til KNR.

Kritik af tests i anbringelsessager af grønlandske børn

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme. 
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), krævede penge til nye tests.
  • Oprindeligt skulle de nye tests være klar inden udgangen af 2023.
  • Den danske regering har i stedet igangsat en forundersøgelse, der skal lægge til grund for arbejdet med at udvikle nye tests. Forundersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2024.
  • I juni måned opfordrede Institut for Menneskerettigheder fem danske kommuner til at stoppe brugen af FKU-tests i anbringelsessager af grønlandske børn.
  • Københavns kommune og Esbjerg Kommune har valgt at følge opfordringen. Men flere danske kommuner anvender fortsat testene i anbringelsessager.
  • Senest har en sag i november i år i Thisted Kommune fået folk til at demonstrere i både Nuuk og København. Sagen handler om en kvinde fra Grønland, der fik tvangsfjernet sit barn efter fødslen.

Socialministeren bekræfter, at hun havde et “godt og konstruktivt møde” med Aqqaluaq B. Egede, og at sagen gør stort indtryk på hende.

- Derfor vil jeg nu skrive til alle landets borgmestre og henstille til, at kommunerne i hver enkelt konkret sag tager stilling til, hvordan de relevant kan afdække forældrekompetencer, så de oplyser sager på en måde, der tager højde for familiens samlede situation, herunder deres grønlandske sproglige og kulturelle baggrund.

- Det er helt afgørende, at der ikke bruges tests, der ikke tager behørig højde for dette, og anvendelsen af tests i sådanne tilfælde bør efter min opfattelse stoppe, skriver Sophie Hæstorp Andersen.

Der er ingen garanti

De omstridte forældretests er kommet på dagsordenen igen efter, at godt 200 mennesker tidligere på måneden gik på gaden i Nuuk og København og demonstrerede mod danske kommuners brug af testene.

I juni måned sendte Institut for Menneskerettigheder et brev rundt til fem af de danske kommuner, hvor der bor flest grønlændere, med opfordring om at stoppe brugen af testene på grønlandske forældre. København og Esbjerg har valgt at følge opfordringen.

Men spørgsmålet er nu, om de resterende 96 kommuner i Danmark vil gøre det samme.

- Man må forvente, at kommunerne vil lytte til, hvad en minister henstiller, at man gør. Men rent juridisk kan ministeren ikke forpligte dem, som reglerne er nu, siger Tine Birkelund Thomsen, der er juridisk projektchef for Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Tine Birkelund Thomsen er det godt, at den danske socialminister reagerer i sagen. Men det er langt fra nok, understreger hun.

- Set fra de grønlandske borgeres side, er det klart ikke tilfredsstillende, for der er ingen garanti for, at man ophører med at bruge testene.

- I sidste ende kan man vælge at sige, at man vil lovregulere omkring, hvordan man skal bruge testene konkret, siger hun.

Foreningen MAPI, der arbejder for at fremme grønlandske forældre og børns rettigheder i anbringelsessager, har meddelt, at de afholder demonstration imod brugen af forældretests. Det sker i dag, onsdag, på Christiansborg Slotsplads kl. 15 dansk tid.

Samtidig er der også demonstration i Nuuk kl. 12 lokal tid. De to demonstrationer kommer dermed til at finde sted samtidig.