Dansk opbakning til flere kommunefogeder
Der bør være en repræsentant for lovgivningen i alle byer og bygder. Sådan har et ønske længe lydt fra især Inuit Ataqatigiit og Siumut.
Og torsdag kom ønsket op igen under en debat i Folketinget, hvor en større lovpakke på bl.a. familie- og retsområdet i Grønland var på dagsordenen. Under et spørgsmål til Dansk Folkepartis ordførertale sagde Aleqa Hammond (S):
- Når vi snakker om retssikkerhed, også for vores børns vedkommende, er det vigtigt, at en retssikkerheden er en retssikkerhed, som Danmark og rigsfællesskabet kan være stolte over. Men det kan man desværre ikke sige for 14 ud af 60 bygder i Grønland, som ikke har en kommunefogeder, som svarer til politiets repræsentant.
Læs også VIDEO Mangel på kommunefogeder i bygderne
DF og Konservative vil se på sagen
Det fik grønlandsordfører fra Dansk Folkeparti, Jeppe Jakobsen, til at svare:
- Naturligvis skal man også som borger på Grønland leve i et samfund med stor grad af retssikkerhed. Så alle konkrete henvendelser vil vi håndtere med yderste alvorlighed i Dansk Folkeparti.
Også hos De Konservative, der ligesom Dansk Folkeparti er en af Venstre-regeringens støttepartier, er man parat til at se nærmere på ønsket, sagde grønlandsordfører Rasmus Jarlow.
- Det er klart, hvis der er så mange mennesker, der er uden et sted at rette henvendelse til, hvis de har nogle problemer i forhold til politivæsenet eller retssystemet i det hele taget, er det selvfølgelig et problem. Og det lyder også i mine ører forkert. Så det synes jeg, vi skal tage en diskussion om.
Efter planen skulle Inuit Ataqatigiit og Siumut have mødtes med den danske justitsminister Søren Pind (V) i dag, bl.a. til en snak om kommunefoged-sagen. Ministeren har dog valgt at udskyde mødet til december, oplyser Siumut.
Læs også VIDEO Manglen på kommunefogeder rammer også sundhedscentrene
Radikale: Mere behov for sociale myndigheder
Forslaget om flere kommunefogeder stammer fra Retskommissionens rapport fra 2005. Men rapportens anbefalinger er langt fra alle blevet realiseret. Noget, både Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Aleqa Hammond (S) samt deres forgængere i Folketinget gentagne gange har pointeret over for de danske politikere.
Og det ærgrer De Radikales grønlandsordfører, Martin Lidegaard, som erkender, at retsområdet i Grønland trænger til et løft.
Set i lyset af den seneste sag om kritikken fra Børnetalsmandens kan der også dog være tale om anden form for hjælp, mener han.
- Jeg synes, det er vigtigt at se det her i sammenhæng med de behov, der er på det sociale område. Fordi i nogle bygder tror jeg, at det er lige så vigtigt, at man har en socialrådgiver eller en social myndighed at gå til, som det er, at man har en politimyndighed eller en bygdefoged.
Også Enhedslisten har udtrykt deres støtte til ønsket om flere kommunefogeder i Grønland.
