Dansk minister vil sætte rigsfællesskabet på skemaet

Men undervisningsministeren afviser at sætte konkrete krav til, hvad undervisningen om rigsfællesskabet skal handle om.
02. november 2015 11:08

Danske folkeskoleelever skal vide, hvad rigsfællesskabet er for en størrelse.

Det mener den danske undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), som har set målene for den danske folkeskole nærmere igennem - og der er plads til forbedring, mener hun.

- I dag er Norden indskrevet i de fælles mål, og jeg synes også, det vil være naturligt, at man havde indskrevet kendskabet til rigsfællesskabet i de fælles mål.

- Og det vil jeg kigge på som minister, fordi jeg må sige, at jeg blev egentlig ret overrasket over, at rigsfællesskabet ikke er nævnt på lige fod med Norden, siger hun til KNR.

Læs også RAPPORT Skrappere krav til undervisning om Grønland

Ingen konkrete læringsmål

Det er Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler, at de danske folkeskoleelever lærer mere om forholdet mellem Danmark og Grønland ved, at undervisningsministeren sætter mere præcise læringsmål for, hvad og hvor meget eleverne skal lære om forholdet.

Håbet er, at det kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme, som flere grønlændere oplever at blive mødt med i Danmark på baggrund af deres grønlandske kultur.

Men sådan fungerer folkeskolen i Danmark ikke i dag, pointerer Ellen Trane Nørby.

- Det betyder ikke, at jeg som minister, eller at jeg ønsker, at folkeskoleforligskredsen skal regulere og detailregulere, hvad den enkelte underviser skal undervise i, og hvordan den enkelte lærer skal tilrettelægge sine forløb. Det vil bryde fuldstændig med den frihed til at tilrettelægge undervisningen, som vi har i Danmark.

Læs også Lærerforening: Nej til særlige læringsmål om Rigsfællesskabet


Reform giver vide rammer
Ifølge en reform af den danske folkeskole, som trådte i kraft sidste år, er det i højere grad end tidligere mere op til den enkelte lærer eller skole at bestemme, hvor meget og hvordan der skal undervises i for eksempel andre landes historie.

Ministeren vil derfor heller ikke sætte fx konkrete timetal på, hvor meget der skal undervises om rigsfællesskabets historie.

- Det bestemmer vi jo heller ikke i forhold til andre dele af histore, hvad enten det er den danske historie eller andre landes historie, siger Ellen Trane Nørby. 

Mens Siumut og Inuit Ataqatigiit i Folketinget støtter idéen fra Institut for Menneskerettigheder, er både Socialdemokraterne og Danmarks Lærerforening imod.

Undervisningsministeren vil forsøge at finde opbakning blandt Folketingets partier til at få tilføjet 'rigsfællesskabet' i de overordnede læringsmål, når de næste gang skal revideres. Det er dog uvist, præcis hvornår det sker, oplyser ministeren.