Dansk handlingsplan mod racisme er fortsat forsinket: “Man prioriterer det ikke”
En dansk handlingsplan mod racisme mangler fortsat at se dagens lys.
Handlingsplanen skulle egentlig have ligget klar inden sommerferien, men for anden gang på godt to år er den udskudt.
Det er ifølge folketingspolitiker Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit “dybt uacceptabelt”.
- Det sender et klart signal om, at man ikke prioriterer det, siger hun.
Det var tilbage i januar 2022, at et politisk flertal i Danmark indgik aftalen om en handlingsplan mod racisme, der både skal kortlægge omfanget af racisme i Danmark og bekæmpe racismen med nye initiativer. Den skulle oprindeligt være offentliggjort i 2023.
Ifølge den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), skyldes forsinkelsen, at der undervejs har været folketingsvalg, ligesom at ansvaret for handlingsplanen har flyttet ministerium.
Handlingsplanen skal blandt andet indebære et særskilt afsnit om grønlændere. Grønlændere har nemlig nogle særlige rettigheder i Danmark – blandt andet retten til grønlandsk sprog og kultur.
- Der er mange undersøgelser, der viser, at grønlændere i Danmark oplever diskrimination og racisme. Både på socialområdet, men i høj grad også på arbejdsmarkedet, hvor der er langt færre grønlændere i arbejde end danskere generelt. Det er vigtigt, at den danske stat tager det alvorligt, siger Aaja Chemnitz.
Mere undervisning og et ligebehandlingsnævn
Tilbage i marts indkaldte Grønlandsudvalget i samarbejde med Alternativet udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i samråd om sagen.
Her sagde ministeren, at han forventede, at handlingsplanen ville være klar inden sommerferien – hvilket endnu ikke er sket.
- Vi er kommet langt med arbejdet med handlingsplanen mod racisme, men den er desværre ikke helt færdig endnu. Det er jeg selv ærgerlig over, men jeg glæder mig til at arbejde videre med den på den anden side af sommerferien, skriver Kaare Dybvad Bek i et skriftligt svar til DR.
Ifølge Aaja Chemnitz vil partierne blive ved at lægge et pres på ministeren.
Samtidig efterspørger hun, at flere grønlandske foreninger bliver inddraget i handlingsplanen. Indtil videre har Det Grønlandske Hus i København været inddraget.
Det er nemlig nødvendigt, at der kommer nye tiltag til at bekæmpe diskrimination og racisme mod grønlændere. Tiltag, som en handlingsplan forpligter, mener hun.
- Jeg vil blandt andet meget gerne have, at der kommer mere undervisning om Grønland i den danske folkeskole. Derudover ønsker jeg også et ligebehandlingsnævn, som kan tage de her sager alvorligt, hvis man oplever diskrimination, siger hun.
