Danmark vil bruge 35 gange Grønlands bloktilskud på Forsvaret
Den danske regering vil lave den største opgradering af Forsvaret siden Anden Verdenskrig.
Det skal ske ved at bruge 143 milliarder kroner - også svarende til godt 35 gange det årlige bloktilskud fra Danmark til Grønland - på at styrke Forsvaret over de næste ti år.
Det sagde den fungerende danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i morges dansk tid, da han præsenterede regeringens forslag til en ny forsvarsaftale - også kaldet forsvarsforlig.
Blandt andet vil de have mere overvågning og patruljering i og omkring Grønland og Færøerne i samarbejde med de to landes regeringer, står der i den danske regerings udspil.
Generelt skal hele Forsvaret dog have et løft. Det gælder i alt fra opgraderingen af udstyr, bygninger, bedre IT-systemer og mere personale.
Intet ønske om værnepligt i Grønland og på Færøerne
Især det sidste er et stort problem. Alle steder i Forsvaret mangler man nemlig folk.
Derfor foreslår regeringen at udvide omfanget af værnepligten i Danmark, så flere unge skal aftjene værnepligt og også i længere tid end i dag. Troels Lund Poulsen ville dog ikke sige, hvor mange flere der skal trække i trøjen eller hvor længe.
Hverken Grønland eller Færøerne har i dag værnepligt. Og det bliver stadig op til de to lande selv at bestemme, om det skal ændres, sagde Troels Lund Poulsen:
- Vi lægger ikke op til, at Grønland og Færøerne skal indføre værnepligt. Det er et spørgsmål, som de selv forholder sig til. Og der er forskellige syn på det i forhold til de to lande. Grønland er jo startet med at gøre noget frivilligt. Og det kommer vi også til at drøfte med Grønland under de her forhandlinger.
Det er dog i dag muligt at melde sig frivilligt som værnepligtig i de to lande.
Mere civilt beredskab og overvågning
I stedet ønsker regeringen at udvide et civilt beredskab i Grønland og på Færøerne. Og så skal Forsvarets opgaver her i landet i højere grad komme civilbefolkningen til gavn.
Det fremgår ikke konkret af udspillet, hvad det betyder. Men i den arktiske kapacitetspakke fra 2021 afsatte Danmark 1,5 milliarder kroner til blandt andet satellitovervågning, som også skulle give bedre internet i Grønland, og en beredskabsuddannelse, så grønlændere kunne deltage aktivt i forsvaret af Grønland. Den uddannelse er dog ikke på benene endnu.
Hvad der konkret kommer ud af forsvarsforliget for Grønland, afhænger af de ønsker, som Naalakkersuisut i øjeblikket forhandler med partierne i Inatsisartut om. Når de er på plads, indgår de i forhandlingerne med forsvarsministeren.
Forventningen er, at der skal ligge en overordnet aftale på plads inden juli.
Og så bliver detaljerne i aftalen forhandlet på plads efter sommerferien, når Jakob Ellemann-Jensen efter alt forventning kommer tilbage som forsvarsminister.