Danmark vil bruge 35 gange Grønlands bloktilskud på Forsvaret

Regeringen vil bruge 143 milliarder kroner frem til 2033 på Forsvaret. Støtte til Ukraine og forsvaret af Nordatlanten og Arktis er vigtigst, mener fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Den fungerende danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen fra Venstre præsenterede tirsdag regeringens forslag til en ny forsvarsaftale, der går ti år frem. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
30. maj 2023 12:41

Den danske regering vil lave den største opgradering af Forsvaret siden Anden Verdenskrig.

Det skal ske ved at bruge 143 milliarder kroner - også svarende til godt 35 gange det årlige bloktilskud fra Danmark til Grønland - på at styrke Forsvaret over de næste ti år.

Det sagde den fungerende danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i morges dansk tid, da han præsenterede regeringens forslag til en ny forsvarsaftale - også kaldet forsvarsforlig.

Blandt andet vil de have mere overvågning og patruljering i og omkring Grønland og Færøerne i samarbejde med de to landes regeringer, står der i den danske regerings udspil.

Generelt skal hele Forsvaret dog have et løft. Det gælder i alt fra opgraderingen af udstyr, bygninger, bedre IT-systemer og mere personale.

Intet ønske om værnepligt i Grønland og på Færøerne

Især det sidste er et stort problem. Alle steder i Forsvaret mangler man nemlig folk.

Forsvarsudspil fra den danske regering 2023

Regeringen foreslår at bruge cirka 143 milliarder kroner fra 2023 til 2033 på Forsvaret.

Det fordeler sig sådan:

  • Cirka 105 milliarder kroner til forsvars- og sikkerhedspolitiske initiativer. Det kan være alt fra at styrke Hjemmeværnet i Danmark, uddanne medarbejdere i drone-håndtering og sende soldater ud på fredsbevarende opgaver. Beløbet skal også sikre, at Danmark betaler to procent af bruttonationalproduktet (BNP) til NATO fra 2030.
  • Cirka 27 milliarder kroner til at forbedre Forsvarets bygninger, IT-udstyr, materiel og få flere medarbejder ansat, herunder flere værnepligtige
  • Cirka 11 milliarder kroner til investeringer i personale og materialer, så det kan fortsætte på det niveau, som Forsvaret fungerer på i dag.

Udover beløbet på 143 milliarder kroner vil regeringen give 21,9 milliarder kroner til Ukrainefonden. Den skal støtte Ukraines militær i kampen mod Rusland.

Kilde: Regeringens forsvarsudspil 2023: "Vilje og evne til at tage ansvar". 

Derfor foreslår regeringen at udvide omfanget af værnepligten i Danmark, så flere unge skal aftjene værnepligt og også i længere tid end i dag. Troels Lund Poulsen ville dog ikke sige, hvor mange flere der skal trække i trøjen eller hvor længe. 

Hverken Grønland eller Færøerne har i dag værnepligt. Og det bliver stadig op til de to lande selv at bestemme, om det skal ændres, sagde Troels Lund Poulsen:

- Vi lægger ikke op til, at Grønland og Færøerne skal indføre værnepligt. Det er et spørgsmål, som de selv forholder sig til. Og der er forskellige syn på det i forhold til de to lande. Grønland er jo startet med at gøre noget frivilligt. Og det kommer vi også til at drøfte med Grønland under de her forhandlinger.

Det er dog i dag muligt at melde sig frivilligt som værnepligtig i de to lande.

Mere civilt beredskab og overvågning

I stedet ønsker regeringen at udvide et civilt beredskab i Grønland og på Færøerne. Og så skal Forsvarets opgaver her i landet i højere grad komme civilbefolkningen til gavn.

Det fremgår ikke konkret af udspillet, hvad det betyder. Men i den arktiske kapacitetspakke fra 2021 afsatte Danmark 1,5 milliarder kroner til blandt andet satellitovervågning, som også skulle give bedre internet i Grønland, og en beredskabsuddannelse, så grønlændere kunne deltage aktivt i forsvaret af Grønland. Den uddannelse er dog ikke på benene endnu.

Hvad der konkret kommer ud af forsvarsforliget for Grønland, afhænger af de ønsker, som Naalakkersuisut i øjeblikket forhandler med partierne i Inatsisartut om. Når de er på plads, indgår de i forhandlingerne med forsvarsministeren.
 
Forventningen er, at der skal ligge en overordnet aftale på plads inden juli.

Og så bliver detaljerne i aftalen forhandlet på plads efter sommerferien, når Jakob Ellemann-Jensen efter alt forventning kommer tilbage som forsvarsminister.