Juraprofessor: Danmark kan sige nej til Grønlands selvstændighed - men det er usandsynligt
Rettelse: I en tidligere version stod, at ændringer af Danmarks Kongeriges grænser skal ske ved en afstemning i Folketinget ifølge danske grundlovs kapitel 19. Det er rettelig paragraf 19.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at fremtiden for Grønland har fyldt overskrifterne de seneste dage både herhjemme og internationalt.
Først reagerede flere danske partier på Múte B. Egedes (IA) nytårstale, hvor han blandt andet udtrykte ønske om at tage næste skridt i arbejdet mod et selvstændigt Grønland.
Og så kom en kommende præsidentsøn fra USA på kort visit i Nuuk og uddelte Trump-kasketter, mens hans far, præsident Donald Trump, har udtrykt ønske om at overtage Grønland.
Men hvad siger lovgivningen egentlig om vejen til Grønlands løsrivelse fra Kongeriget Danmark?
Ja, det står kort og godt på bare syv linjer i selvstyrelovens kapitel 8, paragraf 21 under overskriften "Grønlands adgang til selvstændighed".
- Jeg synes egentlig, at paragraf 21 i selvstyreloven er forbilledlig klar på den måde, den er formuleret. Det siger professor emeritus med speciale i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen.
Opskriften lyder kort sagt: Først en aftale med Danmark, så afstemning i Grønland og til sidst en afstemning i Folketinget.
Første skridt: En aftale med den danske regering
Det første skridt er formentlig det sværeste, nemlig at indgå en aftale mellem naalakkersuisut og den danske regering.
- Hvis den grønlandske regering ønsker selvstændighed, så skal man efter stykke 2 i selvstyrelovens paragraf 21 indlede forhandlinger med den danske regering for at finde ud af, hvordan det så rent praktisk kan gennemføres, siger Jørgen Albæk Jensen.
En kommende aftale om selvstændighed skal indeholde klare vilkår om alt, hvad Grønland og Danmark i dag samarbejder om - og hvordan det skal adskilles. Det er alt fra den danske krone, uddannelse, politi, retsvæsen, kongehuset og bloktilskuddet på cirka 4 milliarder kroner om året - for at nævne et udpluk.
Og her venter et meget, meget stort stykke arbejde ved forhandlingsbordet, siger Jørgen Albæk Jensen.
- Jeg ved ikke, om man vil sige, at Grønland er afhængig af Danmark. Men på nogle punkter er der jo en lang række praktiske samarbejder, som man så skal have en ny løsning på.
Noget lignende er dog gjort før. Forud for både aftalen om Grønlands Hjemmestyre og senere selvstyre lå politikere og embedsfolk i Grønland og Danmark også i forhandlinger.
Og selv om et flertal af partier i Danmark udtrykker ønske om at bevare både Grønland og Færøerne i kongeriget, tegner det lyst for et politisk samarbejde om et selvstændigt Grønland.
Under de seneste dages virak med besøget af Trump Jr. og præsident Trumps udtalelser har statsminister Mette Frederiksen (Soc.) gentagende gange sagt, at hun og den danske regering respekterer Grønlands ønske om selvstændighed og kalder det "helt legitimt".
Andet skridt: Afstemning om aftale i Grønland
Hvis naalakkersuisut og den danske regering bliver enige om en aftale for bruddet mellem Grønland og kongeriget, skal aftalen til afstemning i Grønland.
Det skal ske to steder: I Inatsisartut og ved en folkeafstemning.
- Hvis man når frem til sådan en aftale, så fremgår det af stykke tre (i §21 i selvstyreloven, red.), at der skal holdes en folkeafstemning i Grønland. Der skal være et flertal i Inatsisartut, og så skal der skal være flertal i Grønland.
Det bliver altså ikke en folkeafstemning om et simpelt ja eller nej til et selvstændigt Grønland, men en afstemning om en konkret aftale for vilkårene for Grønlands selvstændighed.
Tredje skridt: Folketinget skal godkende Grønlands selvstændighed
Sidste skridt i opskriften er en afstemning i Folketinget. Det er nemlig kravet både i Selvstyrelovens paragraf 21 og i den danske grundlovs paragraf 19.
- Selv om regeringen bliver enig med den grønlandske regering, så kræves det også, af Folketinget godkender det bagefter, siger juraprofessor Jørgen Albæk Jensen.
En række borgerlige, danske partier som Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Konservative Folkeparti var i de første dage af 2025 ude og sige, at de vil stemme imod sådan en aftale.
Og hvis et flertal i Folketinget er imod aftalen, er det - rent juridisk - en bremseklods for Grønlands selvstændighed, siger Jørgen Albæk Jensen.
- Kan Folketinget sætte sig imod? Svaret er: Ja, det kan det godt, fordi det kræver, at man har et samtykke fra Danmark.
Men det er ganske urealistisk, at et flertal i Folketinget vil stemme imod, hvis først naalakkersuisut og regeringen har indgået en aftale, vurderer Jørgen Albæk Jensen.
- Spørgsmålet er så, om de vil? Og der vil mit svar være: Det er meget lidt sandsynligt. Regering jo aldrig indgå en aftale, hvis ikke man var rimelig sikker på at få den stemt igennem bagefter i Folketinget.
Selvstændig uden Danmarks godkendelse?
Så langt rækker Selvstyrelovens opskrift altså.
Men hvad så, hvis et flertal i Folketinget i virkeligheden afviser et "ja" til en folkeafstemning i Grønland om en løsrivelsesaftale?
Ja, så kan Grønland erklære sig for 'ensidig selvstændig', siger Jørgen Albæk Jensen. Det vil sige, at Grønland ser sig som et selvstændigt land, selv om Danmark ikke gør. Men det kræver opbakning fra andre lande.
- Det kræver bagefter, at man skal få det anerkendt i det internationale samfund, altså at andre lande vil acceptere, at Grønland er blevet selvstændig, selv om det ikke har den danske regerings accept, siger juraprofessoren og tilføjer:
- Og der er jo nok én regering, som man rimelig hurtig vil kunne få opbakning fra, nemlig den amerikanske.
I dag har flere lande erklæret sig ensidig selvstændig. Det gælder for eksempel Palæstina, som en lang række lande i Europa anerkender som et selvstændigt land, mens Israel og USA ikke gør.
Også Kosovo er anerkendt af både USA og 22 europæiske lande som selvstændig stat, mens det stadig ikke er anerkendt af FN.
