Nye lufthavne Byggeriet finansieres men driften vil stadig give underskud
Naalakkersuisut skal finde mellem en og halvanden milliarder kroner og låne 2 milliarder for at kunne bygge og forlænge lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.
Pengene skal blandt andet komme fra overskud fra landskassen, Tele Greenland og et engangsbeløb fra PFA Soraarneq. Og det er fint, at man kan finde pengene til at bygge lufthavnene.
LÆS OGSÅ Selvstyret skraber overskud fra hele samfundet for at finde 1,5 milliard
Men problemet er, at lufthavnene med al sandsynlighed er en underskudsforretning, når de er bygget. Så selvom man har fundet pengene til byggeriet, så vil lufthavnene alligevel koste Selvstyret og borgerne penge.
Kalaallit Airports har 294 millioner kroner fra 2015, men dertil kommer flere finansierings muligheder, der samlet skal give mellem en og halvanden milliarder kroner:
- 250 mio. kr. fra udbytter fra Tele Greenland A/S
- 100 mio. kr. fra udbytter fra Air Greenland A/S
- Ca. 200 mio. kr. fra en engangsbeskatning af pensionsforsikringsordninger hos PFA Soraarneq, der flyttes til Danmark.
- 200 mio. kr. fra ubrugte penge til anlæg i årene 2017-2020.
- 211 mio. kr. som er landskassens overskud fra 2016.
- De forventede overskud fra 2017 og 2018.
- Det reelle problem er, at når der om 10-20 år er behov for at renovere lufthavnene, så har man ikke midler til det, fordi det ikke er rentabelt, siger Anders Møller Christensen.
Udover vedligeholdelsen, så skal der også bruges penge til drift og til afbetaling af de lånte 2 milliarder kroner. Og de udgifter vil være højere end de penge der kommer ind fra billetpriser og afgifter, vurderer Anders Møller Christensen.
LÆS OGSÅ Kun plads til én atlantlufthavn i Grønland
- Derfor bliver man nødt til at få offentlige midler ind for at gøre det billigere og ergo så får man en permanent kilde til udgifter for det offentlige, siger han.
Selve finansieringen af lufthavnene vil da også få konsekvenser for samfundet. For når Naalakkersuisut lægger beslag på forskellige overskud fra store dele af samfundet over flere år, så mister man nogle muligheder, siger Ander Møller Christensen.
LÆS OGSÅ Lufthavns-planlæggere opruster
Hvis der er andre ting man gerne vil sætte igang med offentlige midler, det kan man så ikke, fordi pengene så at sige bliver låst fast i de her lufthavnsprojekter, siger han.
Og så bliver det også svært at sænke priser eller afgifter på foreksempel telefoni, internet eller transport, som kunne være med til at gavne erhvervsliv og borgere.
LÆS OGSÅ Nye lufthavne kan koste samfundet dyrt
