Byggebranche langer ud efter politiske byggekrav til kollegier

Naalakkersuisut kræver, at kollegiebyggerier i fem byer skal bygges med betonelementer i stedet for betonstøbning på stedet. Det kan føre til færre og dyrere bud på byggeriet, lyder kritikken fra Grønlands Erhverv.
16 kollegiebygninger med plads til 508 personer skal stå klar om fem år i Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. Men Naalakkersuisut stiller for mange krav til, hvordan kollegierne skal bygges, mener byggebranchen. Arkivfoto.
Skrevet af Jens Betak
15. september 2020 17:39

16 kollegiebygninger med plads til 508 personer skal stå klar om fem år i Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut.

Her har Naalakkersuisut rollen som såkaldt bygherre - altså den, der betaler for byggerierne.

Men i denne forbindelse stiller Naalakkersuisut for mange krav til, hvordan kollegierne skal bygges.

Det mener Brancheudvalget for Bygningshåndværkere, et udvalg, der hører under Grønlands Erhverv.

LÆS OGSÅ Der skal bygges 16 nye kollegier fordelt på fem byer

Det er især kravet om, at kollegierne skal bygges med betonelementer, som udvalget mener, er at gå for langt.

- Her går man ned på et meget teknisk niveau og siger, at "vi embedsmænd og politikere i virkeligheden ved meget mere om, hvordan man skal bygge end byggebranchen", og det er jo dumt - især når konsekvensen bliver et dyrere byggeri, højere husleje og mindre beskæftigelse i de mindre byer. Det er simpelthen for tåbeligt, siger Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv.

Imod udbudsloven

Han mener nemlig, at kravet om at bygge med betonelementer gør, at mindre virksomheder vil have meget svært ved at byde på projektet, fordi de ikke har en betonelementfabrik.

Det kan ifølge Grønlands Erhverv ende med, at små virksomheder, som gerne vil byde på projektet, er nødt til at gå til de meget få producenter af betonelementer i Grønland for at levere elementerne.

Og det kan endda være en producent, som selv gerne vil byde på opgaven og dermed ikke vil være særligt interesseret i at give et godt tilbud til en konkurrent.

På den måde begrænser Naalakkersuisut altså udbuddet, og det mener byggebranchen, er i strid med udbudsloven.

- Man begrænser sig ved på forhånd at vælge, at der skal være en bestemt måde, man støber beton på. Det vil sige, at man udelukker andre metodevalg, og det synes vi, er den modsatte retning i forhold til udbudsloven, siger Brian Buus og fortsætter:

- Det værste er, at man gør det hen over hovedet på branchen. Man gør det, uden at man har haft en ordentlig dialog med fagfolkene.

Byggebranchen har derfor gennem Grønlands Erhverv 13 august sendt en invitation til naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Karl Frederik Danielsen til et møde, inden tilbudsfristen for kollegiebyggerierne løber ud.

Det sker 20. september, og Karl Frederik Danielsen er endnu ikke vendt tilbage på invitationen.