Brand på dumpen i Tasiilaq

Brandvæsnet arbejder fortsat på at slukke branden. Derfor beder Grønlands Politi folk om at holde sig væk fra området.
Brandvæsnet arbejder på at slukke en brand ved dumpen i Tasiilaq. Billedet er fra en brand ved dumpen tilbage i 2011.
06. august 2023 18:48

Der er opstået ildebrand ved affaldsdumpen i Tasiilaq.

Det oplyser Grønlands Politi.

Anmeldelsen om branden kom klokken 15.04 søndag eftermiddag, og brandvæsnet arbejder fortsat på at slukke branden. Det fortæller Jørgen Madsen, der er vagtchef i Grønlands Politi.

Politiet beder derfor folk i Tasiilaq om at holde sig væk fra området. 

Det er endnu ikke muligt at sige, hvorfor branden er opstået.

Det er tredje gang siden fredag, at der er anmeldelse om brand.

Fredag aften startede en naturbrand ved Qaqortoq, der blev slukket lørdag aften. Samtidig opstod en brand i et hus i Aappilattoq ved Upernavik lørdag aften. I forbindelse med husbranden er en mand blevet bragt til sygehuset i Upernavik.