Naalakkersuisoq om Suila-tapit: Borgerne skal ikke betale, og vi tager ansvaret på os

I august kom det frem, at en del borgere skulle betale penge tilbage til Skat, da de havde fået udbetalt for meget i Suila-tapit. 

Kort efter skrev Departementet for Finanser, at der var fejl i beregningerne af Suila-tapit, men at der i alt skulle tilbagetales 31,9 millioner kroner i Suila-tapit. 

I lørdags havde en gruppe borgere så planlagt en demonstration mod, at de skulle tilbagebetale Suila-tapit. 

Men kort før, at demonstrationen skulle starte, skrev naalakkersuisut, at man havde valgt, at ingen borgere skulle betale nogen penge tilbage. 

Ifølge Ritzau, så har naalakkersuisut oplyst til mediet, at 19.000 borgere skulle have betalt penge tilbage i Suila-tapit, og at det samlede beløb er 39,8 millioner kroner. 

KNR har talt med naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), for at få svar på, hvad der er op og ned i sagen om Suila-tapit.

Vi har hørt, at det drejer sig om næsten 40 millioner kroner. Er det korrekt?

-Vi kan endnu ikke sige det helt præcist, men der er tale om flere millioner kroner, siger Aqqaluaq B. Egede. 

I meddelte i lørdags, at borgere, som havde fået opkrævninger, ikke skal betale dem. Hvorfor har I truffet den beslutning?

- Som naalakkersuisoq for finans har jeg undersøgt, hvor mange penge der er blevet krævet tilbagebetalt fra borgerne. Den undersøgelse er stadig i gang. Derudover har vi undersøgt, hvad der er årsagen til, at denne fejl er opstået. Her har vi konstateret, at de digitale systemer, grundet deres opbygning, ikke har fungeret helt hensigtsmæssigt, siger Aqqaluaq B. Egede:

- Derfor har det ikke været vanskeligt for mig, som naalakkersuisoq for finans, at træffe beslutningen om, at borgerne ikke skal betale de beløb, som de er blevet opkrævet. Vi tager ansvaret på os og lader landskassen bære udgiften.

Er det en fejl? Kan man kalde det for en fejl?

- Hvis vi skal kalde det en fejl, har vi i mange år vidst, at der er problemer i de digitale systemer i departementet for finanser, og at de skal opdateres og digitaliseres. Derfor har Naalakkersuisut også i forbindelse med finanslovsforslaget til Inatsisartut søgt om midler til at modernisere og digitalisere de digitale systemer.

- Vi har også tidligere oplevet problemer i forbindelse med Suila, blandt andet ved ændringer i skatterne, ændringer i alderspensionerne og på andre områder. Det har medført både mindre og større fejl.

- Derfor er det nødvendigt, at vi moderniserer vores digitale systemer. Men i denne konkrete sag har vi politisk besluttet, at borgerne ikke skal stilles til ansvar økonomisk for den situation, som de digitale systemer har forårsaget.

Er det en politisk fejl, eller er det embedsværket, der har begået en fejl?

- Fejlen opstod i forbindelse med indførelsen af det pågældende system, derudover er dette en helt ny arbejdsform. Suila en helt ny ordning, som har medført højere indkomster for lønmodtagerne i samfundet og dermed også bidraget til øget velfærd.

- Men efter min mening har man politisk i mange år været klar over, at vi er nødt til at digitalisere og forbedre de tekniske systemer og de arbejdsmæssige rammer.

- Derfor mener jeg, at det er et problem, som vi alle har kendt til, og som vi nu igen er stødt på. Det er beklageligt, derfor har vi, på vegne af naalakkersuisut, som en undskyldning besluttet at de borgere, som har fået en opkrævning herfor, ikke skal betale tilbage. De skal ikke betale, og vi tager ansvaret på os. Derfor er opkrævningerne blevet trukket tilbage. 

Der er tale om mange penge – flere millioner kroner. Hvordan skal beløbet dækkes?

- Finansdepartementet undersøger i øjeblikket de økonomiske konsekvenser. Når undersøgelsen er afsluttet, vil vi kunne give et mere præcist svar på spørgsmålet.

Kan det ske igen? Eller kan borgerne forvente, at de risikerer at komme ud for det samme igen?

- Vi arbejder ud fra de nuværende digitale systemers tilstand med det formål at forhindre, at noget lignende sker igen.

- Vi kan dog ikke give nogen sikker garanti for, hvornår problemerne vil være løst. Derfor mener jeg, at det vigtigste lige nu er, at arbejdet er sat i gang, og at naalakkersuisut har fået klarhed over problemet. Derefter vil vi iværksætte forebyggende tiltag.