Blok P er nedrevet i oktober

Om godt otte måneder vil Blok P gå over i historien, om at have været den største bygning i Grønland.
Skrevet af Ludvig Siegstad
01. marts 2012 10:08

Permagreen var det billigste firma til, at nedrive den 47 år gamle bygning ved en licitationsrunde i går, onsdag.

Ifølge firmaets direktør Preben Kold Larsen vil nedrivningen af bygningen starte om halvanden måneds tid, når formaliteterne er sat på plads.

15 saneringsarbejdere skal i løbet af seks måneder nedrive den 200 meter lange, fem etager høje bygning, som er fyldt med det giftige stof PCB og asbest. 

Bygherren skal betale Permagreen 15,5 millioner kroner for at få fjernet bygningen med 320 lejligheder.