- Biskop Sofie Petersen får æresdoktorgraden, på grund af den store betydning hun har haft for udviklingen af Grønlands kirke og kultur - såvel som for Grønlands internationale engagement. Hertil kommer, at biskop Sofie Petersen i mange sammenhænge har været en kirkens stemme – undertiden skarp – i den offentlige debat, skriver Ilisimatusarfik.
Sofie Petersen er den første kvindelige biskop i Grønland. Hun er uddannet teolog i 1986 og var præst, indtil hun blev udnævnt til biskop i 1995.
Sofie Petersen er født i Maniitsoq i 1955.