Krisen kradser i KNR: Bestyrelsen har heller ikke løsningen lige nu

KNR's direktør ved ikke, hvordan man løser akut medarbejdermangel. Det gør bestyrelsen heller ikke lige nu, lyder det fra bestyrelsesformand, der har siddet på posten siden marts.
Bestyrelsesformand Mette Steenholdt. Arkivfoto Foto © : KNR

KNR’s nyhedsredaktion er i knæ.

Det skyldes især, at der er en akut mangel på grønlandsksprogede journalister, og derfor bliver der resten af året skrevet færre nyheder til knr.gl, Qanorooq går ned i sendetid, og 18-radioavisen bliver droppet. 

- Det er selvfølgelig ikke optimalt og rigtig ærgerligt, men situationen er, som den er lige nu, og sådan er det. Det skal ikke lyde, som det er okay, for det er det ikke, siger bestyrelsesformand i KNR Mette Steenholdt og tilføjer:

- Vi er i gang med at kortlægge, hvor vi er lige nu, og hvad udfordringerne er.

Der var ellers lagt op til nye tider da Annga Lynge tiltrådte stillingen som direktør 1. september 2023.

- KNR har en vigtig og fremtrædende rolle og er en organisation med kompetente medarbejdere med stort engagement, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og bidrage til at udvikle KNR til gavn for alle brugere, lød det dengang fra den nyansatte direktør.

Løsningen ligger ikke lige om hjørnet

Men nu to måneder efter er nyhedsafdelingen i KNR amputeret. Og spørger man KNR’s direktør om, hvorvidt hun har et konkret bud på, hvad der skal til for at løse krisen, lyder svaret:

 - Nej, det har jeg ikke, siger Annga Lynge. 

Men det er ikke et svar, der giver bestyrelsesformanden panderynker - tværtimod:  

Det er jer som bestyrelse, der har ansvaret for at ansætte en, der har ideerne og kompetencerne til at løfte opgaven. Synes du, at hun lever op til sit ansvar, når hun svarer: ” Det ved jeg ikke”?, når vi spørger hende, hvad hun vil gøre for at løse krisen?  

- Jeg kan godt forstå, hvorfor hun svarer: ”Det ved jeg ikke”, for det er jo også nærmest det samme svar, jeg kommer med - bare på en anderledes måde, svarer Mette Steenholdt og fortsætter:

- Vi skal indsamle fakta for at finde ud af, hvor vi står lige nu. Og når vi har det, så kan vi se, hvad der aktuelt skal gøres. Jeg kan godt forstå, hun svarer sådan. Det er fint.

Er det et godt nok svar fra jer begge to, når nyhedsredaktionen ikke kan sende en 18-radioavis og færre minutters Qanorooq og færre historier på knr.gl? 

- Man kan ikke vende situationen fra den ene dag til den anden og specielt ikke de udfordringer, der er her nu, og som har været her før, siger Mette Steenholdt.   

Problemer sort på hvidt

Ifølge KNR’s direktør Annga Lynge er det især lønningerne og manglen på personaleboliger, der er skyld i den nuværende situation.

- Vi vil fortsætte arbejdet på at løse personalesituationen, men med de lønninger, vi har, og afhængigheden af selvstyrets personaleboliger er det svært at rekruttere lokale journalister, siger hun til KNR.

Men det er ikke fordi, at det ikke er lykkedes for nyhedsafdelingen at tiltrække nye medarbejdere.

Faktisk er der de sidste to år blevet ansat 15 journalister i nyhedsafdelingen. Heraf har otte sagt op igen.

Og dykker man ned ned i KNR’s egne trivselsmålinger, så viser det sig, at løn- og ansættelsesforhold kun er et af problemerne i nyhedsafdelingen.

Med undtagelse af 2018 viser trivselsmålingerne i afdelingen, at der i hvert fald siden 2017 også har været stor utilfredshed med ledelsen og arbejdsforholdene ud over løn- og ansættelsesforhold.

- Jeg ved ikke, hvorfor det ikke er blevet bedre eller hvilke tiltag, der var, før jeg kom til. Det, jeg kan sige nu, er, at jeg tager den kommende MTU-undersøgelse benalvorligt, fortæller bestyrelsesformanden.    

Men den viden, der allerede ligger tilgængelig nu i forhold til medarbejdernes utilfredshed med arbejdspladsen, er tilsyneladende ikke nok.

- Der skal nogle flere detaljer på. Man kan ikke bare handle ud fra noget overordnet. Man skal have identificeret landkortet, før man kan rykke sig, siger Mette Steenholdt.

Hun understreger, at det kommer til at tage tid at løse situationen:

- Det eneste jeg kan sige i forhold til medarbejderne er, at jeg håber, de har tilliden, tålmodigheden og troen på det, siger Mette Steenholdt.

- Vi er i gang med strategien, og i den kommer der virkelig meget fokus på trivsel, udvikling og fastholdelse af medarbejdere. I det ligger der selvfølgelig også ledelse og arbejdsforhold i allerhøjeste grad.