Beskæftigelsesfradrag vil ikke komme alle til gavn

Hvis du har lav eller mellemindkomst kan du komme til at betale mindre i skat. Men hvis du har højere indkomst kan du betale mere i skat.
Skrevet af Ane-Marie Petersen
30. august 2017 09:20

Naalakkersuisut overvejer at indføre et nyt skattesystem med topskat og beskæftigelsesfradrag.

Beskæftigelsesfradraget vil gavne særligt én gruppe i den grønlandske befolkning, forklarer professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

 - Det gør dem der har et fast job og konstant er på arbejdsmarkedet, de vil tjene penge på det her fordi de kommer til at betale mindre i skat, siger han.

LÆS OGSÅ Demokraterne siger nej tak til topskat

Hvis personer med lav og mellemindkomst får flere penge i

lommen kan de købe mere. Naalakkersuisut håber på, at flere vil tage et arbejde, når de får udbetalt mere af deres løn takket være beskæftigelsesfradraget.

Det vil føre til, at der bliver brugt flere penge i samfundet, og i sidste ender tjener landskassen flere penge på afgifter fra varer. Det er ihvertfald håbet hos Naalakkersuisut.

Og det er ikke helt skudt ved siden af, siger Bent Greve.

- Der bliver mere generelt mere købekraft i samfundet. Det kan man så håbe på også hjælper dem som ikke har råd så meget.

LÆS OGSÅ Beskæftigelsesfradrag kan finansieres med topskat

Andre grupper i samfundet vil til gengæld ikke få noget ud af den reform, Naalakkersuisut overvejer at lave. 

- Dem der er mere eller mindre permanente udenfor arbejdsmarkedet, inklusiv pensionister, de er taberne i sådan en reform. Fordi de ikke får gavn af den skatteændring man laver i hjælp af en beskæftigelsesfradrag, siger Bent Greve.

Skattelettelse for lav og mellemindkomstgruppen vil koste landskassen, derfor vil Naalakkersuisut lukke hullet ved at indføre en topskat. Det er for eksempel personer med en årlig indkomst på mere end 700.000, der risikerer at skulle betale mere i skat i fremtiden.

- På den måde kommer sådan en ændring til at minder om det system man har i Danmark, med dem med højeste indkomst kommer til at betale mere end dem der har lav- eller mellemindkomst, siger Bent Greve.