Finanslov 2018: Beskæftigelsesfradrag kan finansieres med topskat

Naalakkersuisut overvejer at sænke skatten for både de borgere, der tjener mindst og dem der ligger i midten med et såkaldt beskæftigelsesfradrag, står der i forslaget til det kommende års finanslov.

Sådan et fradrag koster penge, men nogle af dem kan for eksempel findes ved at indføre topskat for dem, der tjener mest, lyder en af mulighederne i forslaget.

Idéen er ifølge Naalakkersuisut, at det skal belønnes at have et arbejde, ved at man får lov at beholde lidt mere af sin løn i stedet for at betale det til skat. Ifølge finanslovsforslaget kan for eksempel et fradrag på 15 procent betyde, at dem der tjener en SIK-mindsteløn kan få op til 8000 kroner mere til rådighed om året.

Topskat kan indbringe millioner

Samtidig er det meningen, at fradraget skal være med til at øge ligheden i samfundet. Og det kan for eksempel være ved at finansiere fradraget ved at indføre topskat, så dem, der tjener meget, betaler mere til landskassen, end dem der ikke tjener så meget.

LÆS OGSÅ Mindre blus på økonomien

Naalakkersuisut har dog ikke besluttet, hvordan fradraget skal finansieres. Det er op til Inatsisartut at beslutte, om det skal være topskat, der skal betale for beskæftigelsesfradrag for de lavest lønnede, oplyste Aqqaluaq B. Egede ved mandagens pressemøde, hvor han som naalakkersuisoq for finanser fremlagde hovedpunkterne i finanslovsforslaget.

Beregninger fra departementet viser, at for eksempel en topskat på ti procent for dem, der tjener en million om året, vil give 20 og 30 millioner kroner ekstra i skat om året.

Det er ikke nok til at betale for hele beskæftigelsesfradraget, og derfor kan man også blive nødt til at finde penge andre steder i finansloven.