Finanslov 2018: Mindre blus på økonomien

Mandag fremlagde naalakkersuisoq for finanser Aqqaluaq B. Egede (IA) Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2018. Det fremgår af forslaget, at Naalakkersuisut på baggrund af tal fra Økonomisk Råd forventer, at væksten i Grønlands økonomi aftager i 2018 efter rekordåret 2016.

Økonomisk Råd forventer således en vækst i økonomien i 2018 på omkring to procent mod mellem 7-8 procent i 2016. Naalakkersuisut skriver dog i sit forslag, at anlæg af nye lufthavne samt nye råstofprojekter kan være med til at skabe en større vækst i 2018 end Økonomisk Råd regner med.

Naalakkersuisut lægger op til et overskud på 8,6 millioner kr. i 2018 ud af det samlede budget på næste syv milliarder kroner.

Udfordringer forude

Ifølge Naalakkersuisuts nye budget- og regnskabslov bør der være balance i budgettet over en fireårig periode, og det lykkedes også. Samlet set giver finanslovsforslaget et overskud på 40.000 kroner over en fireårig periode. Efter mindre overskud i 2018 og 2019 budgetteres der med underskud i 2020 og 2021 på henholdsvis 1,2 mio. kr. og 12,1 mio. kr.

De økonomiske udfordringer venter således i horisonten - der skal gennemføres reformer, der bidrager med 800 millioner kroner, hvis økonomien skal hænge sammen i 2030.

Under sin fremlæggelse af forslaget gennemgik Aqqaluaq B. Egede fire områder, hvor Naalakkersuisut forsøger reformere: Man vil øger kvaliteten i uddannelsessystemet, fremme vækst og omstilling til flerstrenget økonomi, man vil modernisere og effektivisere den offentlige sektor og få flere borgere væk fra overførselsindkomster.

Flere penge til børn og sundhed

Aqqaluaq B. Egede fremlagde desuden de områder, der bliver tilgodeset i forbindelse med finanslovsforslaget for 2018. Det gælder eksempelvis, at Naalakkersuisut giver flere penge til kommunerne, så de kan leve om til den nye lov om støtte til børn .

Naalakkersuisut afsætter også flere penge til sundhedsvæsnet – der skal blandt andet gives 13 mio. kroner mere til patientrejser og 6 mio. kr. til en indsats for for tidligt fødte børn på Dronning Ingrids Hospital.

Aqqaluaq B. Egede oplyste, at konsekvenserne af det omdiskuterede forslag til en ny fiskerilov ikke er indarbejdet i finanslovsforslaget for 2018. Forslaget kan ellers koste landskassen et større millionbeløb.

Overskud skal bruges til lufthavne

- Fiskeriloven er endnu ikke behandlet i Inatsisartut, derfor er konsekvenserne ikke medtaget i dette, forklarede Egede.

Finanslovsforslaget fortæller også, hvordan Naalakkersuisut forventer at finansiere de tre nye lufthavne. Naalakkersuisut forventer, at forlængelsen af landingsbaner i Nuuk og Ilulissat samt en helt ny lufthavn i Qaqortoq vil løbe op i 3,6 milliarder kroner.

For at finansiere denne store investering lægger Naalakkersuisut op til at bruge overskuddet i landskassen i 2016 på 211 millioner kroner, samt hvis der opstår et overskud i landskassen for 2017, så skal disse penge også skydes ind i selskabet Kalaallit Airports.

Det gælder også ekstraordinære udbytter fra Telepost på tilsammen 250 millioner kroner over de kommende år.

På denne måde forventer Naalakkersuisut at kunne skyde cirka 840 millioner kroner i Kalaallit Airports i de kommende år. Dertil kommer, at Naalakkersuisut allerede har indskudt 294 millioner i selskabet.

Jo flere penge Naalakkersuisut selv kan finde og skyde i selskabet, jo billigere bliver billetterne i sidste ende – og det er afgørende for, at de nye lufthavne også kan tiltrække flere turister til landet, og dermed blive rentable.