Beredskabet i Kujalleq om mén fra arbejde: - Vi oplever noget lignende

Hos brandvæsenet i Kommune Kujalleq har de lignende oplevelser som nuværende eller tidligere politibetjente her i landet, når det kommer til voldsomme opgaver og psykiske mén fra jobbet. 

-Vi oplever lignende betingelser i brandvæsenet, fortæller viceberedskabschef i Kommune Kujalleq Otto Kielsen.

Undersøgelsen der sætter fokus på betjentenes mén er lavet af Thin Blue Line Denmark og viser, at hver fjerde politibetjent i Grønland har været nødsaget til at sygemelde sig eller forlade faget fuldstændigt, på grund af mén fra arbejdet. En nyhed, som KNR tidligere har fortalt. 

Det har fået viceberedskabschefen fra Kommune Kujalleq til henvende sig til KNR for at gøre opmærksom på, at han genkender mange af de udfordringer, som politibetjentene kæmper med, hos deres brandfolk.

- Det er jo meget vigtigt, for de, der arbejder inden for beredskabet, bør naturligvis få hjælp, for deres arbejde er ofte tungt og belastende, fortæller Otto Kielsen og fortsætter;

- Desværre har jeg gennem årene som brandmand oplevet, at mange brandfolk hurtigt stopper igen eller senere får problemer i livet, fordi de ikke får den nødvendige støtte efter deres oplevelser, siger han.

Løsningerne er småt på vej

Det er først for få år siden, at beredskabet i det sydlige Grønland, er begyndt at tage hånd om velværet hos det menneske, som til tider skal tage sig af de voldsomme opgaver.

Siden 2023 har beredskabet afholde aflastningssamtaler, efter brandfolk har været ude til en voldsom opgave, fortæller Otto Kielsen.

- Det er vigtigt, at der i hele landet bliver sat fokus på brandfolks vilkår og psykiske trivsel, og at defusing bliver udviklet og indført som et fast redskab hos alle i beredskabet, fortæller Otto Kielsen.

- Defusing handler om at sætte ord på de tanker og følelser, man har haft fra alarmen gik, til man kommer tilbage til brandstationen efter endt indsats. Det er det første skridt i bearbejdningen – man taler sammen som kolleger lige efter indsatsen, og det letter en stor byrde, siger han.

Da Otto Kielsen deltog i et holdleder-kursus i Danmark, tilbage i 2021, fik han en del redskaber med sig hjem til Qaqortoq. 

Her iblandt en aflastningsmetode kaldet defusing.

Han fortæller, at defusing hjælper med at tømme tasken, så brandfolket ikke bliver overbelastet med tiden.

- I starten var det lidt svært, for mange mænd er ikke vant til at tale om følelser, så det var nyt at lære at bruge det, siger han.

Han fortæller også, at der er en del brandfolk, som arbejder i en deltidsordning, og det kan gøre det svært at nå ud til de brandfolk, som ikke ofte er tilstede. Og derfor kan det være svært at følge med i deres mentale helbred.

- Deres indsats er uvurderlig for samfundet, så det er kun rimeligt, at de også bliver støttet psykisk bagefter – det er i bund og grund en måde at ”pleje sindet” på, siger han.

Initiativer kræver stadig stor indsats

Det er nødvendigt at tilpasse uddannelsesmaterialerne og redskaberne, så det passer til den grønlandske befolkning, mener Otto Kielsen.

For at opnå den bedst mulige udvikling, og for at tiltrække flere brandfolk, mener han, at det er nødvendigt at tilpasse sig til de grønlandske forholde.

- Det vigtigste er, at brandfolk bliver værdsat, får god uddannelse og udviklingsmuligheder, så deres viden vokser. På den måde får vi et langt stærkere beredskab i Grønland, siger han.

Otto Kielsen opfordrer både kommunerne og naalakkersuisut til at byde brandfolk bedre vilkår. Han mener, at både kommunerne og naalakkersuisut burde give brandfolk en bredere opbakning.

- Kommunerne står selv for udgifter som udskiftning af biler, men hvis de fra naalakkersuisut kom med mere støtte, eksempelvis til uddannelse og kurser for brandfolk, så ville det være det allerbedste, siger han.

Viceberedskabschefen mener også, at KNU (Organisationen for Brandchefer og indsatsledere) burde have en mere aktivt og målrettet indsats for at styrke brandvæsenets vilkår.

- Grønland er et lille land, så vi bør udvikle uddannelsesmateriale og redskaber, der passer til grønlandske forhold og sprog. Det er mærkeligt, at vi først tager metoder i brug, når de har været anvendt i Danmark, siger han og forsætter;

- Vi bør i stedet spørge: hvad passer bedst til Grønland? Det bør være vores udgangspunkt. KNU og brandfolkenes organisation har også et ansvar for at støtte de brandfolk, der har fået psykiske følger af deres arbejde, siger Otto Kielsen.