Behovet for hospice bliver undersøgt

Forslag til inatsisartut om oprettelse af hospice er ikke afvist. Men behovet skal først analyseres grundigt.
Skrevet af Noah Mølgaard
06. oktober 2012 13:12

Det er Atassuts medlemmer af Inatsisartut Siverth K. Heilmann og Knud Kristiansen samt Siumuts Doris Jakobsen, der har foreslået etablering af hospice i Grønland.

Men Grønland er så stort at nogle kan blive nødsaget til at forlade deres familier og pårørende, hvis de skal tilbringe deres dage på et hospice i en anden by.

- Naalakkersuisut finder det vigtigt at døende, med mindre andet taler for, forbliver i vante omgivelser og i videst omfang bibeholder muligheden for at være sammen med den nærmeste familie ved livets afslutning, skriver medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain i sit svar notat.

Hun foreslår, at forslaget bliver afvist, men det er ikke ensbetydende med at tanken om at sikre en mere smertefri og betryggende behandling af døende. Det bliver ikke nødvendigvis et hospice, der skal oprettes i fremtiden.

- Det er vigtigt med analyser som afvækker behov og muligheder indenfor kommunernes og sundhedsvæsenets eksisterende bygningsmasse og struktur samt muligheder for lokale løsninger, siger Agathe Fontaine.

Forslaget bliver behandlet første gang i Inatsisartut onsdag den 10. oktober.