Begrænsninger på forskning kommer med udfordringer
- Vi skal gøre noget for, at vores sikkerhed bliver styrket.
Sådan fortæller Marianne Holmer, forperson for Forskningspolitisk Udvalg i Danmark og medlem af Videnskabernes Selskab.
Rundt omkring på universiteterne i Danmark såvel som i Grønland, opleves der, at samarbejdet med USA bliver mere problematisk.
Som KNR for nyligt beskrev, har Naturinstituttet stoppet for alt nyt samarbejde med naboen mod vest.
Det skyldes blandt andet, at USA er begyndt at benytte forskningssamarbejde til at indsamle informationer med militære overlap.
Universiteterne har allerede nu et større sikkerhedsniveau over for forskningssamarbejder med andre lande, end de havde under den kolde krig, ifølge Videnskabernes Selskab.
Josephine Nymand, direktør for Naturinstituttet fortæller, at de samarbejder med danske universiteter for at baggrundstjekke forskere, tilbud og nye samarbejder.
Men det er ikke uden sine udfordringer at sætte retningslinjer og restriktioner.
For når naalakkersuisut eller den danske regering går ind og øger sikkerheden, kan det begrænse den frie forskning.
Konfliktforskning
Ifølge Marianne Holmer fra Videnskabernes Selskab er det ikke nemt for en regering at lave restriktioner eller øget sikkerhed for forskning.
- Hvis man sætter nogle rammer, så bliver de typisk meget brede eller meget snævre. Men det er blevet gjort med Rusland, Iran og Kina, hvor man ikke må samarbejde om kritiske teknologier. Det har vi jo langt hen ad vejen kunnet acceptere.
Dog er der tilfælde, hvor forskere bliver ramt af restriktioner, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det giver mening.
- Der er også nogle forskere, der bliver ramt, hvor de mener, at det er tosset. Alt bliver publiceret gennem åbne tidsskrifter, hvor alle kan finde ud af, hvad vi har arbejdet med.
Derfor ønsker Videnskabernes Selskab, at de humanistiske samfundsvidenskaber inddrages, så de kan lave konfliktforskning om dette område.
- Så kan de pege på, om spionage er et meget stort problem, og hvilke lande det kommer fra. Så kan de komme i dybde med nogle af de her ting, så rammerne bliver udviklet på baggrund af viden og ikke på baggrund af et urealistisk trusselsbillede.
Uanset hvordan man laver rammer, begrænser de den frie forskning. Hvordan skal man vægte mellem hensynet om sikkerhed og frihed, hvis man er en regering?
- Det jo netop dét, mange af drøftelserne handler om. Forskerne er bange for, at det svækker deres forskningsfrihed.
Rusland, Kina og venskaber
Ud over de sikkerhedspolitiske overvejelser om samarbejde med andre lande, så pointerer Marianne Holmer, at det også handler om mennesker.
For mange af de forskere, der nu bliver mistænkeliggjort, undersøgt eller afbrudt samarbejde med, kan være mangeårige kollegaer og venskaber.
- De er jo kollegaer i måske mange, mange år, der er følelsesmæssige bånd til. Men man skal passe på med ikke at få følelserne blandet ind i det her, siger Marianne Holmer.
Det er ikke første gang, at Naturinstituttet har måttet bryde med en samarbejdspartner. Det har de prøvet før med både Rusland og Kina.
- Det er sket før med Rusland, hvor vi har mistet alt samarbejde. Her sker der en masse i forhold til permafrosten og situationen i Sibirien, siger direktør Josephine Nymand.
Josephine Nymand er ærgerlig over, at forskerne på tværs af Arktis mister adgang til, hvad der foregår i vores del af verden.
- Når det så også sker med USA, er der endnu mere viden og samarbejde om forholdende i den arktiske del af verden, som går tabt.
Hvis der skal siges noget positivt om situationen, kan det være det, at Grønland generelt set er god til at omstille sig, fortæller Josephine Nymand.
- Her i landet er vi vokset op med, at planerne kan ændre sig alt efter vejret. Vi har jo også oplevet det med Rusland, men også med Kina. Så det er ikke nyt for os.
