Børnebøg om slædehunde på vej

Børn skal kunne lære om grønlandske slædehunde igennem bøger. En erfaren slædekusk fra Sisimiut, Navarana Lennert, er nemlig i gang med at skrive en børnebog netop om dét.
Navarana Lennert
Foto © : Navarana Lennert
Skrevet af Sara K. Jakobsen
20. marts 2018 10:53

I bogen hjælper bedstefar sit barnebarn Anori hvordan man kører hundeslæde og hvordan man kommunikerer med en slædehund.

Man læser også om slædehundens udvikling, hvordan man fodrer den, dens opførsel og hvordan den skal passes.

Forfatter til bogen, Navarana Lennert, er lærerstuderende i kemi- og matematik i Nuuk. Hun kommer fra Sisimiut, hvor slædehunde er en del af hendes hverdag.

 

Navarana Lennert
Foto © : Navarana Lennert
Navarana Lennert blev inspireret til at skrive børnebogen for at viderebringe hundeslædetraditionen til sin søn. Foto: Navarana Lennert

 

Hun har nemlig lært af sin far, som også lærte det af sin far, hvordan man kører på hundeslæde og tager på jagt.

Men, i hovedstaden er det svært at videføre familietraditionen til sin egen søn.

LÆS OGSÅ Ny børne-fagbog om slædehunde på vej

LÆS OGSÅ Forskere rejser med til Avannaata Qimussersua

- Det er svært, når jeg studerer og bor i Nuuk, jeg kan ikke bare tage hjem og vise ham alt om derhjemme. Derfor har jeg fået den idé, om at skrive en bog om hundeslæde og om hvordan passer hundene, siger Navarana Lennert.

 

Navarana Lennert
Foto © : Navarana Lennert
Foto: Navarana Lennert

 

Bogens målgruppe er børn fra femårsalderen og er illustreret af Christian Rex med inspiration fra Navarana Lennerts erfaringer med egne hunde.

Antallet af slædehunde her i landet er faldet drastisk de seneste årtier. Forfatteren ønsker at bevare slædehundekulturen, og mener, at en bog kan være med til at holde det i live.

- Jeg synes, at vi alle har et ansvar for at bevare hundeslædetraditionen.

Navarana Lennert vil med sin bog være med til at bevare nogle af de særlige udtryk fra slædehundekulturen, som hun kender fra sin opvækst i Sisimiut-området. 

LÆS OGSÅ Rasmussens dragter undersøges i jagten på gener

LÆS OGSÅ Slædehunde har forskellige gener i øst og vest

Hun mener, at slædekuske kan være med til at udbrede den gamle kultur, hvis man tager nogle af de moderne redskaber i brug: 

- Og man kan jo også filme med GoPro, mens man kører på hundeslæde, og lægge det ud på nettet. Så kan børn og unge blive mere interesseret og tænke, at det ser sjovt ud at køre hundeslæde, siger Navarana Lennert.

Hun regner med at børnebogen "Aataa Anorilu" bliver udgivet til efteråret. I første omgang på grønlandsk, efterfølgende på dansk og engelsk.

Her kan du se en video af Navarana Lennert, der kører på hundeslæde.