Både anklagere og politi vil have flere juridisk uddannede i kredsretterne

Har du været udsat for en forbrydelse i Danmark eller Færøerne, og sagen skal i byretten, så vil din sag blive behandlet af forsvarere, anklagere og dommere med en juridisk uddannelse.

Sådan er det som udgangspunkt ikke i Grønland. Ofte har hverken forsvarer, anklager eller dommer en jurauddannelse, og det er et problem, mener anklagernes tillidsrepræsentant, Emil Maegaard-Hoffmann.

- Jeg mener ikke, at man retssikkerhedsmæssigt er stillet lige i Grønland, når man sammenligner os med resten af Rigsfællesskabet - og med de fleste andre vestlige retsstater, hvor det jo er juridiske dommere, der dømmer i første instans, siger Emil Maegaard-Hoffmann.

Manglen på jurister kan i værste tilfælde føre til forkerte domme i kredsretten.

LÆS OGSÅ Efter kritik fra Aki-Matilda Høegh-Dam: Kredsdommere er dygtige

Tillidsrepræsentanten for anklagerne understreger, at anklagerne ikke peger fingre ad de folk, der behandler sager i kredsretterne, men siger, at jura kan være svært at forstå, og det hjælper på forståelsen med en uddannelse i jura.

Flere jurister i de groveste sager

Emil Maegaard-Hoffmann erkender dog, at det vil være et langt, sejt træk at få juridisk uddannede forsvarere, anklagere og dommere i landets fire kredsretter.

Men han mener, at man kan starte med én af parterne - i hvert fald i de groveste sager - og at man bør starte med anklagerne.

- I hvert fald som minimum i sager om grov kriminalitet - altså drab, voldtægter eller overgreb mod børn - der bør det altid være en juridisk uddannet anklager, for at sikre at både tiltalte, men også offeret får den rigtige juridiske behandling i kredsretten, siger Emil Maegaard-Hoffmann.

Opbakning fra politiet

I kredsretterne er det som udgangspunkt politibetjente, der møder som anklager i retten. Det tager tid og fjerner betjenten fra at kunne lave almindeligt politiarbejde.

Derfor er der ikke overraskende opbakning fra politiet til anklagernes forslag - både fra politimesteren og Politiforeningen.

Ønsket om flere jurister i kredsretten kommer, samtidig med at Inatsisartut forhandler om en ny politireform. Reformen kommer dog ikke til at ændre på, at politibetjente skal møde som anklager i kredsretten, og det ærgrer Politiforeningen.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke bliver ændret. Fordi hvis det var jurister, der møder som anklager i kredsretterne, så ville det fritage os fra den tid, vi bruger på at forberede os på retsmøder, siger Bjørn Bjerregaard, formand for Grønlands Politiforening.

LÆS OGSÅ Den største reform af Grønlands Politi i nyere tid er på vej

Samtidig med forhandlinger om en politireform i Inatsisartut er der i Danmark gang i politiske forhandlinger om et politiforlig, der skal sætte de økonomiske rammer for politiet og anklagemyndigheden i hele Rigsfællesskabet. Med andre ord skal man finde ud af, hvad man skal bruge pengene på.

Ifølge anklagernes tillidsrepræsentant vil det ikke være noget problem at rekruttere anklagere fra Danmark gennem Rigsadvokaten, men det vil naalakkersuisoq for justitsområdet Martha Abelsen ikke gå med til.

- Skal alle anklagere være jurister, skal alle forsvarer også være jurister, så vi sikrer en lige behandling, og det er ikke muligt, med den bemanding vi har i dag, siger Martha Abelsen.

Naalakkersuisoq Martha Abelsen vil ikke udelukke, at der engang i fremtiden bliver fyldt jurister ind i kredsretten, men at det ikke er realistisk i den kommende politireform.