Aviâja Egede Lynge får hæderspris: Sandheden om børnene er ikke længere ilde hørt
Mod, medmenneskelighed og stædighed.
Sådan lød nogle af ordene i begrundelsen, da Aviâja Egede Lynge for kort tid siden fik overrakt Ebbe Muncks hæderspris for sit arbejde som børnetalsperson og leder af MIO.
Overrækkelsen skete af Hendes Majestæt Dronning Margrethe under en ceremoni på Christiansborg Slot i København.
I pressemeddelelsen om tildelingen af prisen står, at Aviâja Egede Lynge har formået at 'skabe opmærksomhed om de udbredte problemer' inden for udsatte børn og unge og holdt politikere 'fast på, at der ikke bare skal tales, men også handles for at forbedre forholdene'.
Og det blev understreget af Esther Nørregård-Nielsen, direktør for Oak Foundation, som læste motivationen for hædersprisen op.
Hun sammenlignede Aviâja Egede Lynge med tidligere opdagelsesrejsende, som Ebbe Munck, på ekspeditioner i Grønland, fordi hun og kolleger i MIO har rejst i 40 byer og bygder.
- Der har været andre former for is, kulde og distancer, som hun har skullet klare end de tidligere ekspeditioner. Men hun har også skullet overkomme kulde, afvisninger, at folk tog afstand og modstand, at folk distancerede sig, og at hun af og til har følt sig langt hjemmefra.
- Men hun har gjort det. By for by, bygd for bygd har hun bevæget sig afsted med folk, lyttet til folk, overkommet afstande og overkommet mistillid, sagde Esther Nørregård-Nielsen.
Aviâja Egede Lynge: Sandheden har været ilde hørt
I sin takketale sammenlignede Aviâja Egede Lynge sit arbejde med H. C. Andersens eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne".
Ligesom pigen i historien har hun og resten af MIO igen og igen måttet tænde et lille lys for at se ind i mørke forhold for børn og unge rundt i Grønland.
Af og til under meget vanskelige forhold, hvor voksne har dækket over hinanden, og hvor børn og unge kun har villet tale med hende og hendes kolleger i skjul, blandt andet på en tur til Nordgrønland.
- Vi kom ud på de her steder, hvor ingen nogensinde har lyttet til børnenes stemmer, og en lille pige spurgte mig: 'Må jeg tage med dig herfra, når du sejler?', sagde Aviâja Egede Lynge i sin tale.
Gennem sine år som børnetalsperson i Grønland har hun dog oplevet, at tabuet om svære, svære forhold for børn og unge har ændret sig.
- Sandheden om børnene er ikke længere ilde hørt. I dag er det blevet helt normalt, selv i bredere kredse i befolkningen og i medierne, at man kan snakke om børnenes vilkår uden at benægte det, sagde prismodtagere i sin tale.
Stadig meget at kæmpe for
Efter prisuddelingen sagde Aviâja Egede Lynge til KNR, at prisen ikke kun er til hende, men til alle de børn og familier, som gennem årene har fortalt om deres situation til hende og MIO.
- Prisen viser, at det er okay at sige sandheden og sige tingene, selv om de kan gøre rigtig ondt, og det kan være tabubelagt.
Under sin tale bemærkede børnetalspersonen, at rapporterne fra MIO blev mødt med stor kritik og lukkede døre i de første år, efter hun tiltrådte som børnetalsperson i 2015. Men det har forandret sig med tiden.
- Der kunne være modstand og benægtelse. Jeg synes, at i dag er blevet mere og mere almindeligt for en stor del af befolkningen at turde italesætte, når forholdene ikke er okay for børn. Og der er flere og flere til at tage ansvar.
Hun giver som eksempel, at en sammenslutning af bygdeformænd selv har kontaktet hende for at komme overgreb på børn til livs i de små samfund.
Men forholdene for børn og unge i Grønland er ikke gode nok endnu, understreger hun.
- Kommunerne har svært ved at løfte det ansvar, de har. Og rigtigt mange familier mangler støtte i forhold til at give deres børn et godt liv. Vi har stor ulighed og store udfordringer med sundhedsvæsenet. Så der er rigtigt mange ting, vi skal arbejde seriøst på, siger Aviâja Egede Lynge.
Tidligere modtagere af Ebbe Muncks hæderspris er blandt andre tidligere formand for naalakkersuisut, Kuupik V. Kleist, og DR-journalist Matilde Kimer.
