Aviaja blev svigtet som barn i Tasiilaq
Rapporten, der kommer fra Børnetalsmanden og børnerettighedsorganisationen MIO bygger på samtaler med børn og borgere
Et af de vigtigste kritikpunkter er, at det er meget svært for de omsorgssvigtede børn og unge at finde nogen de kan henvende sig til.
En af dem, der selv har oplevet svigt er Aviaja Abelsen, der voksede op i Tasiilaq. Og hun kan godt genkende manglen på steder at henvende sig.
Hun voksede op under svære vilkår i et hjem med alkoholproblemer, seksuelt misbrug og selvmordstanker.
- Jeg er vokset op i et alkoholiseret hjem. Jeg blev også seksuelt misbrugt.
- Jeg søgte ikke hjælp, for der manglede nogle steder at henvende sig. Der manglede støtte og informationer, siger hun.
Og det påvirkede hende kraftigt som ung.
- Det fik alvorlige følger, da jeg blev teenager, hvor jeg drak meget. Og jeg havde stor vrede og andre følelser i mig.
Og hendes tanker var tunge. Hun forsøgte at gøre en ende på sit eget liv. Og det var der en grund til.
- Jeg havde selvmordstanker, når jeg drak. Min mor begik også selvmord, da jeg var 14 år,
Aviaja var god til at lukke sine stærke følelser inde i sig selv, uden at fortælle om dem til andre, fortæller hun i dag.
- Jeg blev seksuelt misbrugt som barn, og det havde jeg holdt skjult i mange år. Jeg fortalte det først, da jeg blev ældre.
I dag er Aviaja 43 år gammel, og hun har ikke rørt spiritus de sidste otte år, efter hun var i behandling for sit misbrug.
Hun ville ønske, at hun havde haft nogen at henvende sig til med sine problemer, da hun var barn.
- Der manglede nogen, at henvende sig til, som kunne støtte en og fortælle en om sådan noget, siger Aviaja Abelsen.
Kommune mangler hænder
En af udfordringerne er at kommunen mangler kvalificeret arbejdskraft til at tage sig af de mange sager. Ifølge familiechef i Kommuneqarfik Sermersooq, Tina Dam, så går det ikke godt nok.
- Jeg synes, at der er plads til forbedring. Vi er meget opmærksomme, og gør alt hvad vi kan, men der er et stort arbejde foran os, så vi prøver hele tiden at gøre det bedre, siger hun.
Og derfor er kommunen ifærd med at finde løsninger. Blandt andet skal der komme socialrådgivere fra Aalborg og vikarer til at behandle den store pukkel af sager.
Men på den længere sigt vil man forsøge med medarbejdere, der bor skiftevis det ene og det andet sted, fortæller Tina Dam.
- Det bliver den samme faste medarbejder, så borgerne har regelmæssig kontakt med den samme medarbejder, som først er en måned eller to på østkysten og så tager opgaverne med tilbage til Nuuk og arbejder der en måned eller to og så tilbage igen, siger hun.
Børnetalsmand, Aviaaja Egede Lynge anerkender kommunens arbejde. Men skal problemet med massive svigt af børn i Grønland løses, så skal der laves en strategi, der inddrager hele befolkningen og samfundet og ikke bare kommunen.
- Debatten stopper ofte ved, at kommunerne mangler socialrådgivere. Men vi løser jo ikke problemet alene ved at få flere socialrådgivere. Vi skal have en mere overordnet strategi, hvor vi sikrer, at børn ikke når helt derud, hvor de bliver til en sag i kommunen. Det er det, vi skal tage en debat om, siger hun.
