Atassut vil ændre lovgivning for at holde på medlemmer

Atassut ønsker at binde sine kandidater til at blive i partiet. Men det er et tiltag, der strider imod loven om Inatsisartuts virke. Derfor går Atassut til valg på at ændre lovgivningen.
Foto © : KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
04. april 2018 06:51

Atassutkandidaten og partiformand Sivert K. Heilmann har fået nok af , at Atassut forsyner andre partier med medlemmer af Inatsisartut. Derfor skal kandidater skrive under på at forblive i partiet under hele valgperioden.

I henhold til den gældende Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut, bliver man medlem af Inatsisartut på baggrund af egen samvittighed.

Hvilket betyder, at det ikke får følger at flytte til et andet parti, uanset reglerne i de respektive partier.

Men står det til Atassut, skal det laves om.

- Det må være en af de første opgaver at ændre loven. Der bør ske en revurdering og jeg anser den som forældet, siger Siverth K. Heilmann til KNR.

LÆS OGSÅ Atassut-kandidater skal love at blive i partiet

Under sidste valgperiode mistede Atassut 2 mandater i Inatsisartut, da Knud Kristiansen og Mala Høy Kúko meldte sig ud af partiet.

Derfor er der indført en ny procedure med henblik på at fastholde Atassut-kandidaterne, således at de skriver under på at være bundet af Atassut.

- Hvis vi får nogle kandidater ind i Inatsisartut, så skal der arbejdes i Inatsisartut hele valgperioden med Atassut som bagland.

12 kandidater stiller op for Atassut.