Arbejdsgruppe vurderer hjemtagelse af luftfartsområdet

Naalakkersuisut er kommet et forslag fra Per Rosing-Petersen i forkøbet - der er nemlig allerede nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med hjemtagelsen af luftfartsområdet.
Foto © : Camilla Dam/KNR
10. maj 2017 09:58

Per Rosing-Petersen fra Partii Naleraq har stillet forslag om, at Naalakkersuisut nedsætter en arbejdsgruppe, der skal forberede overtagelse af luftfartsområdet.

Naalakkersuisut er dog kommet Rosing-Petersen i forkøbet. Naalakkersuisoq for infrastruktur, Erik Jensen, oplyser nemlig i sit svarnotat, at der allerede er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med sagen.

Baggrunden er, at Inatsisartut i 2015 pålagde Naalaakkersuisut at gå i dialog med den danske regering om hjemtagelse administrationen af luftrummet over Nordatlanten og Grønland over 19.500 fod.

Naalakkersuisoq: Et yderst kompliceret område

- Udfordringen med hjemtagelse af kompetencen for luftfart er væsentlig, men der er stort potentiale for at Grønland kan påtage sig mere ansvar for national og international luftfart, skriver naalakkersuisoq Erik Jensen i sit svarnotat.

I øjeblikket varetages opgaven af islandske og canadiske luftfartsmyndigheder.

Arbejdsgruppen arbejder under departementet for kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger i samarbejde med lufthavnsoperatøren Mittarfeqarfiit.

Formålet med arbejdsgruppen er, at beskrive af hvordan luftfartsområdet kan overtages samt lave en tidsplan for hvornår det kan ske.

Departementet samarbejder også med det danske transport-, bygge- og boligministerie om opgaven.