Arbejdet med en ny fiskerilov genoptages
- Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen vil i de kommende dage sammen med fiskerierhvervets repræsentanter og partierne drøfte fiskerilovens intentioner og ændringer, som blev 1. behandlet i Inatsisartuts eftersårssamling 2017, står der i meddelelsen.
Forslaget til en ny fiskerilov var genstand for stor debat henover efteråret. Flere af de store rederier truede blandt andet Selvstyret med et erstatningskrav i milliardklassen på grund af uenighed omkring en foreslået ændring i reglerne om tilbagetrækning af rejekvoter.
Lydhør naalakkersuisoq
Ifølge pressemeddelelsen holder Naalakkersuisut fast i essensen af det kontroversiellse forslag:
- Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen fremlæggelse vil ikke være præget af nye tiltag i forhold til den tidligere behandling af fiskerilov, hedder det i meddelelsen.
Naalakkersuisoq Erik Jensen vil dog være lydhør overfor repræsentanternes og partiernes indvendinger for fiskeriloven, står der videre.
Hovedpunkterne i fiskerilovsforslaget var blandt andet, at der indføres en ny måde at beregne kvoteandele i rejefiskeriet.
Kvotefordelingen for rejer ved Vestgrønland foreslås ændret fra 43/57 til 50/50 til henholdsvis det kystnære og det havgående fiskeri, og at Inatsisartut kan fastsætte et opsigelsesvarsel på mindst fem år for de tidsubegrænsede rejelicenser.
LÆS OGSÅ Fiskerilov skal laves om