Antallet af selvmord i Nunavut er faldet
Antallet af selvmord i Nunavut har altid været et af territoriets største problemer, men langt om længe er der kommet gode nyheder, udtaler Nunavuts retsmediciner til CBC NEWS.
I alt var der 25 selvmord i hele Nunavut i 2017. Det er selvfølgeligt alt for mange, men dog et fald i antallet af folk, der har taget deres eget liv, i forhold til året før hvor der var 32. I 2007 var tallet nede på 24.
LÆS OGSÅ Canada: Ny strategi skal forebygge selvmord
Inuit er stadig hårdest ramt
Antallet af selvmord blandt Inuit er dog stadig 11 gange højere end antallet blandt andre canadiere. Og det er endnu værre hvis der kun ses på antallet blandt unge inuit mænd mellem 15-29 år, hvor antallet nemlig er 40 gange højere end blandt ikke-inuit.
Sidste år fik Nunavut 75 millioner kroner ekstra fra den canadiske regering til at forebygge selvmord. Pengene bruges mest på bygde-niveau, idet tankegangen er at det er i de lokale samfund der skal sǣttes ind for at nedskære på selvmordene.
I Arviat laver de unge nu en teenage dansemik en eller to gange om ugen hvor de unge kan bruge deres energi til at danse og være sammen på en sund måde. I Sanirajak--- eller Hall Beach--- har en lokalmand oprettet en samtalegruppe for mænd, hvor de kan mødes og tale om deres problemer.
LÆS OGSÅ Fokus på selvmordsforebyggelse i Nunavik
Facebook virker
Men noget af det der har virket bedst, er en Facebookside hvor folk kan skrive sammen og hvor det er blevet muligt anonymt at indberette nogen til en hjælpe linje, hvis man mener de har brug for hjælp.
Der er også en hjælpelinje, Hope for Wellness - Håb om Forbedring.. som børn og unge kan ringe til døgnet rundt.
Det har alt sammen hjulpet med til at nedbringe antallet af selvmord.