Anouk ønsker ligesom mange andre unge et rigsfællesskab i fremtiden

Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i Rigsfællesskabet?

Det spørgsmål har unge fra de tre lande, Grønland, Danmark og Færøerne, forholdt sig til i en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der går i dybden med unges kendskab til hinanden i de tre lande.

64 procent af de 318 unge fra Grønland, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de enten vil bevare eller styrke det.

Og det tal kom bag på Anouk Holm Jensen, der selv har deltaget i undersøgelsen.

- Jeg blev lidt overrasket over, hvor mange der fortsat ønsker et fællesskab og at styrke fællesskabet, for det er ikke det indtryk, jeg har haft i samtaler med andre, siger hun.

22-årige Anouk Holm Jensen er selv tilhænger af samarbejdet mellem de tre lande. Hun er oprindeligt fra Nuuk, men bor i dag i Aarhus, hvor hun studerer psykologi.

- Jeg ønsker et rigsfællesskab i fremtiden, men jeg synes også, at der skal arbejdes på vidensgrundlaget i alle tre lande, før man kan kalde det et ligeværdigt fællesskab i mine øjne, siger Anouk Holm Jensen, der er forkvinde for Avalak Aarhus.

Hvorfor mener du, at rigsfællesskabet skal bevares?

- Jeg har en rigtig stærk tilknytning til Danmark og Færøerne. Det er vigtigt for mig, fordi der er nogle stærke bånd imellem de tre lande, og jeg kan ikke forestille mig, at de bare skal kappes over. Selvom der på mange måder er en ærgerlig historie imellem Grønland og Danmark på grund af kolonitiden, synes jeg, at der er potentiale for, at vi kan styrke og redefinere fællesskabet, siger hun.

Ikke alle ønsker et fremtidigt samarbejde

Selvom størstedelen af de unge ønsker at bevare rigsfællesskabet mener de, at samarbejdes skal fornyes.

Samtidig peger mange af de unge på, at de ønsker et fremtidigt fællesskab af nødvendighed - og egentlig ikke fordi, at fællesskabet mellem de tre lande er i topform i dag. Det er særligt gode uddannelsesmuligheder i Danmark, og at der er mulighed for at bruge det danske sundhedsvæsen, der har indflydelse på tallene.

Men der er også flere personer, der ikke ønsker et fremtidigt samarbejde. 13 procent mener, at samarbejdet skal afvikles, mens 10 procent ligger et sted imellem, at «samarbejdet skal afvikles», og at «det skal være som i dag». 13 procent har svaret «ved ikke» til spørgsmålet.

I rapporten, hvor svarene er anonymiseret, har en af de grønlandske deltagere skrevet således:

- Jeg tænker ikke, at vi skal være en del af rigsfællesskabet for altid, jeg har ikke argumenter for det, men jeg føler, at vi en dag vil blive selvstændige.

Fra en af de færøske deltagere lyder det:

- Jeg foretrækker, der ikke er et rigsfællesskab, og jeg tænker på løsrivelse. Svigt og den historie, vi har med Danmark, er negativ ladet. For at pakke det ind bruger vi ordet rigsfællesskab, men det føles ikke som et fællesskab. Jeg elsker landene hver for sig, men ikke som et fællesskab.

Et ligeværdigt forhold

Kigger man på svarene fra unge i de to andre lande, Færøerne og Danmark, er der opbakning til et samarbejde i fremtiden.

71 procent af de danske unge bakker op om landenes fællesskab, som det ser ud i dag, eller ønsker mere samarbejde. For de færøske unge er det 63 procent, der enten ønsker at bevare eller styrke samarbejdet.

Birgir Ferjá Heldarskarð, der er fra Færøerne, har også deltaget i undersøgelsen. Han er tidligere formand for Unga Samband, der er en ungdomsorganisation for det borgerlige færøske parti Sambandsflokkurin.

- Jeg mener, at det er meget vigtigt med rigsfællesskabet, men jeg mener også, at vi i fremtiden skal have et mere ligeværdigt forhold, så det bliver mere et fællesskab, siger 25-årige Birgir Ferjá Heldarskarð.

Han peger på, at rigsfællesskabet er vigtigt for Færøerne af samme årsag, som Danmark er medlem af EU, eller USA er medlem af NATO.

- Det er et større fællesskab, hvor man arbejder sammen om nogle større agendaer. Det har fordele for alle tre lande at være med i et fællesskab. Det har også en fordel at være tre individuelle lande i dét fællesskab, som jeg i højere grad mener, at vi bør stræbe efter, siger Birgir Ferjá Heldarskarð, der studerer Retorik på Københavns Universitet.

Viden basereret på fordomme

Birgir Ferjá Heldarskarð og Anouk Holm Jensen mener også, at det fremtidige samarbejde skal være mere ligeværdigt imellem de tre lande, end det er tilfældet i dag.

Undersøgelsen viser nemlig, at over halvdelen af de godt 1000 danske unge, der har deltaget i undersøgelsen, aldrig eller kun én gang har haft undervisning om rigsfællesskabet.

Og det er noget Birgir Ferjá Heldarskarð og Anouk Holm Jensen, der begge bor i Danmark, kan mærke.

- Vidensniveauet har været meget begrænset i de samtaler, jeg har haft, og folks viden er ofte baseret på fordomme, siger Anouk Holm Jensen.

- Jeg er stolt af mit ophav, så det gør mig ked af det, når folk har en negativ forestilling om Grønland. Vi møder ikke hinanden på lige grund. Jeg taler også med mine venner om, at når vi eksempelvis er til fest på studiet, forholder vi os rigtig meget til, hvad folk tænker, hvis vi drikker alkohol. Fordi vi er så bange for at forstærke eller bekræfte nogle af de fordomme, som vi ved eksisterer, siger hun.