Socialminister om psykologtests: Anbragte børn kan måske komme hjem

Efter flere år med massiv kritik af de omstridte forældretests stod det fredag klart, at der indenfor få måneder vil komme lovændringer, der vil stoppe brugen.

Og samtidig vil der oprettes en særlig enhed af eksperter, der skal sikre, at de danske kommuner ikke i fremtiden vil fjerne grønlandske børn uden at have den nødvendige viden om forældrenes kultur og sprog.

Det fortæller socialminister Sophie Hæstorp-Andersen til KNR: 

- Regeringen vil her til februar fremsætte et lovforslag, der gør det obligatorisk for kommunerne at bruge særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i sager med grønlandske familier.

- Det betyder, at når denne enhed går ind i anbringelsessager, skal de ikke bruge de standardiserede psykologtests, siger socialministeren.

Gamle sager skal genbesøges

Samtidig slår Sophie Hæstorp-Andersen fast, at den enhed, som kommer engang i fremtiden, også skal kigge tilbage og undersøge gamle anbringelsessager. 

Enheden skal nemlig sikre, at anbringelser er sket på et ordentligt grundlag, og uden at de omstridte psykologtests har spillet en for stor rolle:

- Den enhed, vi opretter, kommer også til at vurdere de sager, hvor grønlandske børn er blevet anbragt på baggrund af psykologtests. Har testen været med til at påvirke udfaldet, skal sagen gå om.

Og selvom forældrene er gået med til en frivillig anbringelse, kan de måske få deres børn hjem igen, hvis en såkaldt forældrekompetenceundersøgelse har spillet ind i beslutningen:

- Der er omkring 460 børn med grønlandsk baggrund, som er anbragt udenfor hjemmet. Både med og uden samtykke fra forældrene. I begge tilfælde vil vi gå ind ogse på, om testene har været med til at påvirke udfaldet. Og i de tilfælde, at de har, skal sagerne gå om.

Trumps trusler har spillet 

Det kom bag på mange, da der pludselig blev sendt en pressemeddelelse ud fra Social- og Boligministeriet fredag, der gjorde det klart at danske kommuner ikke længere må bruge psykologtests i anbringelsessager med grønlandske familier.  

Blandt andet IA’s folketingsmedlem Aaja Chemnitz, der fortalte til Ritzau, at den beslutning havde rørt hende til tårer:

- Det er en glædens dag. Jeg har siddet og grædt for første gang i lang tid i politik, fordi det er noget, jeg har kæmpet for i årevis, sagde hun.

Særligt da socialministeren kun en uge før havde gjort det klart, at det på ingen måder var muligt at lave lovændringer. Indtil det så altså var. 

Og Sophie Hæstorp-Andersen indrømmer da også, at de seneste ugers opmærksomhed fra Amerika og dennes kommende præsident Donald Trump også har spillet ind i hendes arbejde:

- Selvfølgelig er det noget vi har været opmærksomme på. Rigsfællesskabet er i en kritisk fase. Men det vigtigste er jo, at vi har fundet en god løsning for grønlandske familier. For noget af det allermest indgribende er at få fjernet sit barn. Derfor skal vi være helt sikre på, at det sker på et ordentligt grundlag.