Endelig enighed om at droppe forældretest i Danmark

Den danske regering og naalakkersuisut er kommet til enighed om en ny lovædring, som skal stoppe brugen af forældrekompetenceundersøgelser og erstatte dem med en særlig enhed.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen i samråd om forældretest om anbringelser af grønlandske børn i Danmark 7. januar. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
17. januar 2025 12:30

Den danske regering vil fremsætte et lovforslag for at stoppe brugen af standardiserede psykologiske tests på grønlandske forældre i anbringelsessager.

I stedet forpligtes kommunerne til at bruge en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.

Det skriver Socialministeriet i en pressemeddelelse.

- Et barn, der bliver fjernet fra hjemmet, er noget af det mest indgribende, der kan ske for en familie. Naalakkersuisut har rejst en alvorlig bekymring om tilgangen til de børnesager, som vedrører familier med grønlandsk baggrund, siger socialminister Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.

Kunne ikke ændre loven

Ændringen har været ventet længe. I flere måneder har politikere, foreninger og privatfolk arbejdet for, at psykologiske tests på grønlandske forældre i Danmark skulle stoppes.

Men socialministeren stod ellers hårdt på, at det ikke var muligt. Under et samråd tirsdag 7. januar sagde hun, at hun hverken kan stoppe brugen af testene eller sørge for, at tidligere sager bliver genåbnet.

- Det er ikke muligt for mig at gå ind konkret og forbyde brugen af de her forskellige typer af tests, og det er fordi, at det heller ikke står i lovgivningen, at man skal bruge testene, sagde hun.

Kritik af tests i anbringelsessager af grønlandske børn

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme. 
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), krævede penge til nye tests.
  • Oprindeligt skulle de nye tests være klar inden udgangen af 2023.
  • Den danske regering har i stedet igangsat en forundersøgelse, der skal lægge til grund for arbejdet med at udvikle nye tests. Forundersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2024.
  • I juni måned opfordrede Institut for Menneskerettigheder fem danske kommuner til at stoppe brugen af FKU-tests i anbringelsessager af grønlandske børn.
  • Københavns kommune og Esbjerg Kommune har valgt at følge opfordringen. Men flere danske kommuner anvender fortsat testene i anbringelsessager.
  • Senest har en sag i november i år i Thisted Kommune fået folk til at demonstrere i både Nuuk og København. Sagen handler om en kvinde fra Grønland, der fik tvangsfjernet sit barn efter fødslen.

Men nu har piben altså fået en anden lyd. Det kommer i kølvandet på et par hektiske uger, hvor Grønland har været på alles læber på grund af den kommende amerikanske præsident Donald Trumps interesse i landet.

Demonstration i Nuuk i november Foto © : KNR / Rasmus Mads Olsvig

Så hvad har ændret sig, siden socialministeren nu meddeler, at testene på de grønlandske familier i Danmark godt kan skrottes? Det har KNR spurgt hende om:

- Nu er vi blevet klogere og har fundet ud af, at det faktisk er muligt at bede kommunerne om ikke at vurdere sagerne selv. En særlig enhed skal overtage. Det er det nye. Det er ikke en løsning, vi har set på tidligere, og det er en løsning, vi har fundet i tæt samarbejde med landsstyret, siger hun.

Men hvorfor først nu? Institut for menneskerettigheder og flere andre har i flere år har råbt op.

- I starten var alle optagede af, at man skulle finde et spor, hvor de psykologiske tests skulle oversættes til grønlandsk kultur og sprog. Det har været svært. Nu er vi gået en anden vej. Og jeg er da også ærgerlig over, at vi ikke har været kreative nok til at finde den her løsning tidligere. Det gør stort indtryk, at der har været demonstrationer både i Nuuk og København, og at landsstyreformanden selv er gået ind i sagen. Kritikken har været tiltagende, så det var vigtigt at finde en løsning i samarbejde med Grønland.

Længevarende proces

Naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede (IA), har flere gange talt med socialminister Sophie Hæstorp Andersen om sagen.

Naalakkersuisut har krævet, at brugen af testene blev stoppet. Derfor er Aqqaluaq B. Egede også tilfreds med resultatet.

- Det har været en længerevarende proces at nå vores mål for et stop af brugen af psykologiske tests ved forældrekompetenceundersøgelser af grønlandske familier i Danmark.

- Jeg vil ligeledes også udtrykke min glæde over at den danske regering har forpligtiget sig på en genvurdering af de sager, hvor de psykologiske test kan have medført fejlanbringelser af børn med grønlandsk baggrund, siger Aqqaluaq B. Egede i en pressemeddelelse fra Departement for Børn, Unge og Familier.