- Hvis Naalakkersuisut skal stå fast på, at den militære tilstedeværelse i Grønland ikke skal øges, så er de nødt til at søge indflydelse nu, siger Sara Olsvig fra Center for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Nasiffik.Foto: KNR

Analytiker om øget overvågning: Grønland skal være skarp på sit næste træk  

Forsvarets tilstedeværelse i Grønland blev styrket med tirsdagens aftale mellem Grønland og Danmark. Men det stopper ikke nødvendigvis med mere overvågning. Det vurderer Sara Olsvig.

Tirsdag bakkede Naalakkersuisut op om at styrke Forsvarets indsats i Grønland med at holde bedre styr på luftrummet både til lands og til vands.

Her satte naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt fra Siumut, sin underskrift på, at droner, satellitter og radarer skal overvåge Grønland.

Den danske forsvarsminister, Morten Bødskov, lagde ikke skjul på, hvorfor aftalen er vigtig.

- Den udvikling vi ser nu stiller krav til Forsvarets evne til at overvåge fremmed aktivitet og håndhæve kongerigets suverænitet, sagde han på pressemødet.

LÆS OGSÅ Endelig enige: Danmark og Grønland underskriver forsvarsaftale efter mere end et år og uden mange ændringer

Men det stopper ikke nødvendigvis med mere overvågning. Det vurderer Sara Olsvig. 

Hun er tidligere formand for IA og er nu Ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik, hvor hun er tilknyttet Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Nasiffik. 

- Udover øget overvågning kan det næste skridt blive øget militær og våben. Hvis det kommer til at ske, kan livet i fred og ro i Arktis naturligvis komme i fare, siger Sara Olsvig til Qanorooq.

Strategien mangler

Og det stiller krav til det nye Naalakkersuisut med IA og Siumut, mener hun.

- Der er krig i Europa lige nu, og den tidligere koalition havde en politik om, at Arktis ikke skulle oprustes yderligere militært. Den nuværende koalition har endnu ikke meldt klart ud, hvor de står i forhold til det, siger hun og tilføjer.

- Hvis Naalakkersuisut skal stå fast på, at den militære tilstedeværelse i Grønland ikke skal øges, så er de nødt til at søge indflydelse nu.

1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis

 

I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.

 

I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.

 

Aftalen fik navnet Arktis-Kapacitetspakke. Initiativer i den pakke omfatter blandt andet:
 

 Langtrækkende overvågningsdroner i Grønland (750 mio. kr.)

- Satellitovervågning (85 millioner kroner)

 

- Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)

 

- Ny beredskabsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, har tidligere oplyst til KNR, at arbejdet med Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik er i gang.

Han regner med at have politikken klar til sommer.

USA følger med

Den netop indgåede aftale mellem Grønland og Danmark er noget, som USA også har fulgt med i.

For bedre overvågning i Grønland har været på USA ønskeliste længe, forklarer Olsvig.  

- Der har været militær oprustning i Arktis fra Rusland og andre lande og større fokus omkring Arktis i mange år nu, siger hun og tilføjer:

- USA har mange gange sagt, at overvågningen i Grønland ikke er tilstrækkelig.

Forsinket aftale

Aftalen mellem Grønland og Danmark var længe undervejs. 

Den blev første gang fremlagt i februar sidste år uden om de grønlandske politikere. Naalakkersuisut blev først senere i processen tilstrækkeligt involveret og fik mulighed for at påvirke aftalens indhold. 

Det betød, at der skulle gå mere end et år fra aftalen første gang blev fremlagt, til Grønland skrev under.

- I stedet for at se på det som et års forsinkelse, kan man i stedet sige, at det viser, hvor vigtigt det er at inddrage Naalakkersuisut og Inatsisartut i højere grad, og hvor vigtigt det er at finde nye måder at tage beslutninger på i Danmark, siger Sara Olsvig.

LÆS OGSÅ Ekspert om forsinket forsvarsaftale: Særligt en ting springer i øjnene

Men det er ikke kun den danske regering, der skal være bedre til at inddrage Naalakkersuisut i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som omhandler Grønland.

- Det som Grønland i denne sammenhæng skal huske på, såvel som andre arktiske stater og oprindelige folk, det er, at de er nødt til at have en meget klar politik og stemme for at være med i det her, siger Sara Olsvig.
 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl