Amerikansk formand for Arktisk Råd går af

Admiral Robert Papp, som siden 2015 har været formand for det Arktiske Råd har besluttet at holde op. Det fortæller KNRs korrespondent i Nordamerika, Marianne Stenbæk.
Robert Papp Foto © : Pernille Ingebrigtsen/Arctic Frontiers 2016
Skrevet af Jonas Fievé
30. januar 2017 15:31

Dermed træder han tilbage før tid, da han kunne sidde i denne topstilling indtil en gang i foråret.

Det vides dog ikke, om han er blevet bedt om at tage sin afsked af den nye præsident Trump eller, om han selv har besluttet at tiden nu er kommet til at forlade posten.

I stedet for at arbejde for Arktisk Råd vil Admiral Robert Papp ifølge Marianne Stenbaek gå ind i det private erhvervsliv, hvor han skal arbejde som konsulent for et amerikansk værft.

Det er Finland, som skal varetage det næste formandskab i Arktisk Råd.