Alle gudstjenester i Danmark bliver aflyst de kommende 14 dage

De næste to uger er alle gudstjenester i folkekirken aflyst.
Dåb, begravelser og vielser kan fortsat afholdes, men maksimalt med 100 deltagere, som er det loft, der i øjeblikket er gældende for offentlige arrangementer. Foto © : Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
12. marts 2020 12:11

Det oplyser Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Aflysningen skyldes, at regeringen onsdag iværksatte en række tiltag til at begrænse smitten af coronavirusset. Et af dem var at lukke alle offentlige institutioner.

Dåb, begravelser og vielser kan fortsat afholdes, men maksimalt med 100 deltagere, som er det loft, der i øjeblikket er gældende for offentlige arrangementer.

Alle frivillige foreninger og trossamfund uden for folkekirken er også blevet opfordret til at aflyse.