Alkoholforbud er prøvet før - bagefter steg forbruget
I fredags lukkede salget af alkohol i hele Kommune Kujalleq på ubestemt tid.
Men det er ikke første gang, at politikerne har forsøgt at komme problemerne med druk til livs.
Helt tilbage fra starten af hjemmestyret i 1979 blev der foreslået at indføre et nationalt forbud mod alkohol.
Det blev dog stemt hårdt ned, fortæller Ujammiugaq Engell. Hun er historiker og leder for Nuutoqaq.
- Men man lavede så et alternativt forslag om rationering, som meget hurtigt blev stemt igennem. Fra august 1979 blev der derfor indført et pointsystem.
Sort marked
Historikeren fortæller, at der med pointsystemet opstod et sort marked samt hjemmebrænderi.
Det var med til, at man afskaffede ordningen i 1982.
Straks efter forbuddet trådte i kraft i fredags, startede folk på Facebook da også et sort marked.
Her blev der lagt høje priser op for alkohol samt tørgær, som kan bruges til hjemmebryg.
I et opslag blev der solgt en pakke tørgær for 250 kroner per styk.
Forbrug steg efter forbud
Anette Nicolaisen har boet i Tasiilaq de sidste 10 år. Her har der også gennem årene været indført totalforbud.
Den dag i dag er der stadig forbud mod salg af spiritus med over 15 procent alkohol.
- Der er jo intet, der har ændret sig med de lukninger, der har været her. Der bliver ikke drukket færre øl, der er ikke lykkeligere børn, og der er bestemt ikke færre selvmord.
Med erfaringerne i Østgrønland forventer Anette Nicolaisen blot, at festerne i Kommune Kujalleq bliver større, når forbuddet bliver ophævet.
- Der bliver ikke drukket færre øl. Festen bliver bare større, og det er jo ikke godt for børnene.
Ifølge Ujammiugaq Engell faldt alkoholforbruget under rationeringstiden. Men forbruget steg igen, så snart det blev afskaffet.
- Det interessante i et historisk perspektiv er, at det registrerede alkoholforbrug faldt mærkbart under rationeringen, men steg kraftigt igen efter ophævelsen, fortæller Ujammiugaq Engell.
Mangler handleplan
Anette Nicolaisen ser klare sammenligninger mellem det nuværende forbud i Sydgrønland, og de tidligere i Østgrønland.
- I Tasiilaq, ligesom nu, var der mange, som klappede i hænderne over forbuddet. De syntes, det var så flot. Det syntes jeg ikke.
Hun efterspørger, at myndighederne arbejder inde for en konkret handleplan baseret på viden fremfor blot at lukke for salget.
I oktober sidste år præsenterede naalakkersuisut en rapport med 18 anbefalinger til en ny alkoholpolitik på landsplan.
Men der er endnu ikke lavet en handlingsplan fra naalakkersuisut eller ændret i lovgivningen sidenhen.
Anette Nicolaisen ser det som et svigt af både børnene, erhvervene og de mange berørte, at naalakkersuisut ikke har lavet en handlingsplan.
- Nu er der gået et år, hvor politikerne slet ikke har fået behandlet det. Selvom der faktisk er nogle anbefalinger, som med al sandsynlighed virker.
- Det synes jeg er et kæmpe svigt af politikerne.
I søndags udkom Kommune Kujalleq med en pressemeddelelse. Her skriver kommunen, at de i den kommende tid vil holde borgermøder for at tale om, hvordan en den kommende handleplan kan se ud.
- Hvad bliver der gjort for de her børn, mens der er lukket? Forældrene drikker bare igen, når forbuddet ophæves, siger Anette Nicolaisen.
Oplysningskampagne
Anette Nicolaisen opfordrer til, at der laves en større oplysningskampagne.
For hvis problemerne med alkohol skal til livs, så er det kulturen rundt om alkoholdindtaget, som bør ændres, mener hun.
Det kan blandt andet være ved at oplyse, hvad ansvarlig druk er, og hvordan man tager hensyn til ens egne samt andres børn.
- Det er en kultur, man godt kan ændre.
