Aleqa hiver Samuelsen i samråd om Camp Century

Løsgænger og formand for Folketingets Grønlandsuvalg, Aleqa Hammond, har indkaldt til udenrigsministeren til samråd om Camp Century.
Foto © : Siumut Folketingimi
30. januar 2018 10:24

Hvilken aftale ligger til grund for, at USA under Den Kolde Krig opførte basen Camp Century under Indlandsisen i Grønland?

Og hvordan ser den danske regering på værdierne for radioaktivt affald på basen?

Det er nogle af de spørgsmål, som formand for Grønlandsudvalget i Folketinget, Aleqa Hammond, vil have den danske udenrigsminister Anders Samuelsen til at svare på.

Hun har derfor indkaldt ministeren til et åbent samråd i Folketinget 14. marts.

LÆS OGSÅ Historisk dokument afslører aftale om oprydning

Camp Century har de seneste par år været i fokus, efter et hold forskere påpegede, at klimaforandringerne i fremtiden kan få forurenet vand og affald til at sive ud i den nærliggende natur.

I sommer tog et hold forskere fra GEUS prøver og etablerede en overvågning af is og vejrforhold omkring Camp Century, som nu bliver undersøgt af myndigheder i Danmark.

Aleqa Hammond påpeger desuden, at årsagen til, at amerikanernes atomreaktor på Camp Century blev sat ud af drift skyldes, at reaktoren var tæt på nedlukning. En årsag, som hidtil har været hemmeligholdt, mener politikeren, og som hun ønsker Samuelsens reaktion på.

LÆS OGSÅ Danmark gav grønt lys for atomaffald i Indlandsisen