Agnethe Tittussen døde i 1973 - men statsministeren sagde undskyld til hende i går

Agnethe Titussen var ikke med i kulturhuset Katuaq i går, da statsminister Mette Frederiksen igen sagde undskyld til de seks nulevende eksperimentbørn. 

Agnethe døde nemlig i 1973. Og så var hun alligevel med. Hendes lillesøster, Stine Jensen, var nemlig mødt op og med sig havde hun et billede af sin storesøster. 

- Jeg er her på vegne af min afdøde søster, og det er meget vigtigt for mig at deltage, sagde Stine Jensen til KNR.

- Jeg synes, at jeg har ret til at være her som søster og familie.

Og det har hun ret i. Arrangementet i går var ikke kun lavet til de blot seks nulevende eksperimentbørn - det var også lavet til minde om de 16, der afgået ved døden. 

LÆS OGSÅ Mette Frederiksen og Múte B. Egede med rørende taler i propfyldt Katuaq

Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, holdt et minuts stilhed til ære for dem. 

- Jeg er meget taknemmelig over, at der er kommet en  undskyldning, for de har jo båret på smerten i mange år. Det er ligesom, at der sættes punktum i dag. En undskyldning er meget vigtigt for familien, siger Stine Jensen.

Hun var meget lille, da hendes storesøster blev sendt til Danmark sammen med de andre eksperimentbørn i 1951. Så hun kan ikke huske det. Men Stine Jensen kan huske, da hendes søster kom tilbage til Nuuk, og at Agnethe ikke fik lov til at bo hos familien. Hun blev snedt på børnehjem, hvor hun ikke måtte tale grønlandsk. 

Hun boede på børnehjemmet, til hun var 18 år. 11 år efter døde hun af hjerneblødning - hun blev bare 29 år. 

- Jeg er meget glad for, at jeg kan være her til undskyldning på vegne dem, der er døde, siger Stine Jensen. 

Foto © : KNR

Stine Jensen. Foto: Marie Kuitse Kristensen/KNR.

Hun var ikke den eneste, der oplevede dagen som meget bevægende. Det samme gjorde Kristine Heinesen og Helene Thiesen, som også var med på skibet til Danmark i 1951.

- Jeg ville med i dag, fordi historien er lukket nu. Nu er det slut. Det er en god afslutning. Det er meget stærkt lige nu følelsesmæssigt, sagde Kristine Heinesen til KNR.

Som at ramme stjernerne

Sådan havde Helene Thiesen det også.

- Jeg har kæmpet for denne her undskyldning i flere årtier. Det er meget stort, og endelig er det blevet virkeligt. Så stort, at det føles som at ramme stjernerne, sagde hun til KNR.

LÆS OGSÅ Video: Et minuts stilhed til ære for de afdøde eksperimentbørn

- Nu har jeg endelig tid til at gøre min bog færdig. Jeg skriver om mine lykkeligste dage i Nuuk, hvor jeg kom fra børnehjemmet og på Ilinniarfissuaq (seminariet på dansk, red.). Det var dejligt at skifte til det frie liv, hvor vi ikke altid var lukket inde på børnehjemmet. Det var herligt, og det var mine bedste år.

Undskyld for tredje gang

I går var det tredje gang, at statsminister Mette Frederiksen sagde undskyld til eksperimentbørnene.

Undskyld for den rolle, som staten spillede i et opdragelsesforsøg, hvor en gruppe børn blev sendt til Danmark i 1951 for senere at vende hjem til Grønland som rollemodeller for andre børn.

Men det, der som udgangspunkt skulle være et år sydpå, gik grueligt galt og endte i livslange traumer de 22 børn, der blev fjernet fra deres forældre dengang.

Eksperimentet fik afgørende betydning for deres liv og fremtid.

LÆS OGSÅ Statsminister undskylder til eksperimentbørn: Konsekvenserne har været umenneskelige

Seks af børnene endte dengang med at blive bortadopteret til familier i Danmark og vendte ikke tilbage til Grønland.

Og mange af de resterende, der kom hjem, blev ikke sendt tilbage til deres familier. De blev derimod placeret på et børnehjem, hvor de skulle tale dansk. Mange mistede forbindelsen til deres familie og det grønlandske sprog.

Mette Frederiksen gav en skriftlig undskyldning i december 2020, i sidste uge sagde hun undskyld op Nationalmuseet i København, og i går var det så i Nuuk.