Ældre optager senge på sygehus, selvom de ikke er syge
I et år har 87-årige Per Petersen boet på sygehuset i Maniitsoq uden at være indlagt.
Han burde egentlig bo på alderdomshjem efter en indlæggelse, men der har ikke været ledige pladser på Neriusaaq, og han kan ikke være hjemme, derfor har han haft en fast plads på sygehuset.
Det samme er tilfældet for 79-årige Helene Berthelsen, der har boet på sygehuset i ni måneder.
Direktøren for velfærd i Qeqqata Kommunia, Paneeraq Olsen, erkender problemet, men påpeger også, at de ældre er for plejekrævende til at sende hjem igen.
- Egentlig skulle de udskrives til plejehjemmet, men da plejehjemmet ikke har plads, bliver vi nødt til at vente på, at der kommer en plads, for vi kan heller ikke sende dem hjem, fordi de er for plejekrævende, siger velfærdsdirektøren.
Egentlig kan der godt være plads på plejehjemmet, men på grund af beboer sammensætningen, kan der være et værelse, der står tomt, fortæller direktøren:
- Hvis der eksempelvis er et ledigt værelse, men beboeren ved siden af det værelse er psykisk syg, så kan vi ikke tage det værelse i brug på grund af den psykisksyges meget udadreagerende opførsel, kan vi ikke have nogen til at bo ved siden af.
Det er ikke forsvarligt, understreger Paneeraq Olsen, fordi de ældre skal leve i tryghed.
I modsætning til alderdomshjemmet har der ikke været nogle aktiviteter for de to ældre, mens de har boet på sygehuset, og meget af tiden har de været overladt til sig selv, hvis ikke deres pårørende har haft tid til at besøge dem.
- Jeg følte mig meget ensom, og nogle gange var jeg nødt til at dele stue med alvorligt syge patienter og endda døende, siger Helene Berthelsen tydeligt berørt om sin tid på sygehuset.
Kom sjældent ud
- Min datter har været forbi og har gået en tur med mig, og en enkelt gang har portørerne haft tid til at gå en kort tur med mig, men det er kun sket den ene gang.
Hvor Helene Berthelsen har været udenfor, mens hun har boet på sygehuset, har Per Petersen ikke været nogen steder, fortæller hans 80-årige kone Sara Petersen.
- Per har, siden han kom, ligget på enestue og haft behov for hjælp, men der har ikke været nok hænder på sygehuset, så de har haft ringet til mig og spurgt mig, om jeg kunne komme og hjælpe ham med de basale behov, fortæller Sara Petersen.
Ingen i kommunen reagerer
De pårørende til de to ældre har tidligere skrevet et klagebrev til Qeqqata Kommunia og Rigsombudsmanden, men sagen har stået stille, og de har ikke hørt noget før for nylig. Men det vender vi tilbage til.
Den ene dag har taget den anden på sygehuset, mens ingen har kunne give hverken Helene Berthelsen eller Per Petersen svar på, hvor længe de skulle bo på sygehuset.
- Det har føles som lang tid, for ingen har kunne sige, hvornår der blev plads på alderdomshjemmet til mig, så nogle dage har jeg været trist, mens andre dage har været gode, siger Helene Berthelsen.
- Jeg har ønsket mig at have en fast støtteperson, siden jeg flyttede ind, men det er kun blevet ved tanken, for jeg er ydmyg og vil ikke bede det travle personale om noget, fortæller Helene Berthelsen.
Grunden til at de to ældre også har boet på sygehuset så længe er, at alderdomshjemmet har udfordringer med, at der mangler medarbejdere og medarbejdernes faglighed, fortæller Panneraq Olsen
- Derfor har det også været svært at få nogle plejepatienter hjemgivet og få dem passet i døgnpleje hjemme, fordi vi ikke har resurser til det.
Det slutter her
Nu tilbage til det svar som de pårørende har fået fra Qeqqata Kommunia. Kort efter, at Helene Berthelsens datter, Sørine Berthelsen, lavede et facebookopslag om Per Petersens og hendes mors situation, indkaldte Qeqqata Kommunia til borgermøde i Maniitsoq for ældre, der venter på at komme på alderdomshjem.
Visitationsudvalget i kommunen har holdt møde om, hvornår de to ældre skulle flyttes på plejehjem. Derfor har både Per Petersen og Helene Berthelsen nu fået plads på Neriusaaq, men Per Petersen er i mellemtiden blevet dårligere og ender nu med at blive på sygehuset.
Men Helene Berthelsen er derimod flyttet ind i alderdomshjemmet 4. juni. Lige inden hun flyttede, sagde hun:
- Jeg glæder mig til at omgås med andre ældre beboere, for jeg kender en del, der bor der.
Velfærdsdirektøren anerkender, at det er en dyr løsning for kommunen. De ikke plejekrævende koster 2.400 kroner, mens de 'særligt plejekrævende' koster 6.000 kroner i døgnet.
- Det koster os økonomisk meget at have plejepatienter i sundhedsvæsnet, så det prøver vi at minimere så meget som muligt, men når der ikke er plejehjemsplads, bliver vi nødt til at benytte det, hvis vi ikke har andre muligheder.
Derfor arbejder kommunen også rigtig meget på at rekruttere og oplære vores ansatte med kurser og uddannelse.
- Der bliver taget hånd om det, fordi vi gerne vil have, at vores ældre bliver serviceret så godt som muligt og bliver behandlet så godt som muligt, siger velfærdsdirektøren.
