Advarer mod færdsel på Storesø

Politiet i Qaqortoq advarer mod, at man bevæger sig ud på Storsøen, da den seneste tids tøvejr har gjort isen usikker.
Skrevet af Jonas Fievé
09. december 2016 17:43

Politiet i Qaqortoq advarer mod, at man bevæger sig ud på Storsøen, da den seneste tids tøvejr har gjort isen usikker. 

De oplyser videre i pressemeddelelsen, at de har fået en del henvendelser om personer, der færdes på isen.

Der er ifølge politiet primært tale om børn og unge, som leger og opholder sig på isen.

Forældre skal derfor være opmærksomme på, om deres børn færdes på isen, da det er forbundet med stor fare, oplyser politiet i Sydgrønland.